lørdag den 31. oktober 2015

In the army now

I mandags skrev jeg om hvordan tiden flyver selvom jeg går hjemme, og der havde jeg det på en lidt negativ måde, for jo hurtigere tiden gik desto før ville min løn slippe op og jeg ville ende på dagpenge (altså det ville ske 1/2-16 - så jeg panikkede bare i god tid!). Men som jeg også fortalte, var jeg til samtale sidste fredag - og de har sgu ansat mig! Så pr. 1/12 begynder jeg mit nye job, og jeg glæder mig helt vildt. Nu skal november så lige bruges til at få styr på diverse læge-, tandlæge- og andre samtaler i forbindelse med børnene, så jeg har ro på i december (og ikke skal bede om fri...). Som indlæggets titel antyder er jeg blevet ansat i en del af Forsvaret, og mine drenge går meget op i om jeg skal skyde :P Og min bror går op i hvilken rang min chefs chef er (min nærmeste chef er civil-ansat lige som mig), men jeg har jo slet ikke styr på det :D

Jeg overvejer lidt om jeg kan finde en army/kamouflage-jersey (måske med lidt glimmer i), så jeg kan sy en kjole til mig selv - har du set sådan noget stof?

De sidste par dage er gået i jubel over mit nye job, og jeg kan mærke en hel anden ro inden i :) Og selvfølgelig har jeg fået syet en lille smule:

To frugtposer - den ene til at holde styr på babyalarmen i pusletasken :)

2 opbevaringskurve ø15 + ø20 cm (højde 20+5cm ombuk)

Ugens største projekt er min nieces dåbsgave, men det får lige et selvstændigt indlæg :)

mandag den 26. oktober 2015

Sikke en uge

Selvom jeg 'bare' går hjemme i øjeblikket kan dagene godt være hektisk og/eller fyldt op med aftaler - og sådan var sidste uge. Tirsdag var jeg hjemme hos en af mine barslende veninder, og om eftermiddagen fik jeg lavet opgaven til min jobsamtale onsdag. Det meste af onsdag gik med samtalen (og lidt stof-shopping, nu jeg alligevel var i KBH). Torsdag var jeg på besøg hos min svigerinde og lille niece, og fredag morgen var der endnu en samtale. Selvfølgelig har jeg syet indimellem, men ikke så meget som jeg havde håbet. Derfor havde jeg set frem til at sy fredag eftermiddag og aften, men så inviterede min mor mig derhjem, så mine forældre kunne høre mere om mine to samtaler (og hvorfor jeg bare var glad for at have fået afslag det første sted). Det var super hyggeligt og jeg cyklede først hjem kl. 23. Lørdag havde jeg egentlig inviteret mine veninder til en krea-kage-hyggedag, men der var flere afbud og manglende svar, så jeg aflyste nogle dage før. En time før det skulle begynde skriver min kusine (hende som lige har mistet sin mor), om det stadig er kl. 13.30. Jeg ringer hende straks op og fortæller at arrangementet er aflyst, men at hun er mere end velkommen. Hun kom og havde kage med (lyserøde halloween kager), og vi fik snakket om liv og død. Det var dejligt at være sammen med hende <3 Lørdag aften spiste jeg italiensk med min gode veninde i KBH og så tog vi ind og så "Krigen" - det er en god film, som virkelig viser hvor meget psykisk der også er for vores soldater i krig. Og så kan jeg altså godt lide Pilou Asbæk, som åbenbart bor i nærheden af min veninde, for hun ser ham tit :P

Indimellem mit tætpakkede program har jeg også været kreativ:

Lego Ninjago uro af HAMA perler - fundet på Pinterest

Olaf i HAMA perler - jeg havde kun metal sølv og ikke grå perler, så han er lidt mørkere ved munden end på figuren på pinterest, men Mathias er heldigvis ligeglad :)

To babynest syet af stof fra lageret - til salg i min facebook gruppe

Flere pigesavlesmække til lageret :)

Sanselegetøj
De flade til højre er med plastikgranulat
De trekantede bagerst er med fiberfyld og rasleboks

Jeg har flere ting som er næsten færdige, men jeg skal også snart igang med dåbsgaven til min niece, for det er allerede på lørdag hun skal døbes.... 

onsdag den 21. oktober 2015

Stor tiltro

Tirsdag i sidste uge var jeg på skovtur med mine drenge og mine forældre, som havde taget en fridag. Vi kørte til Jægerspris skovene, som ligger ret tæt på os. Min mor havde smurt frokost, og så gik vi ellers rundt i skoven. Det var køligt, så inden vi tog afsted bad jeg drengene finde deres huer, men Olivers var pist væk! Og mens vi står der med overtøj og er på vej ud ad døren, spørger Oliver "kan du ikke bare sy en til mig?" Og med det mente han 'som i NU!' :)


Mine klatreaber får hjælp af mine forældre <3

I søndags inden Oliver (og Mathias) kom hjem fra deres far, fik jeg lige syet en ny hue til Oliver. Den er i dobbeltlag jersey og jeg har syet ribben på anderledes end jeg plejer, og den passer bare helt perfekt til Oliver - og hans gamle hue (ét lag jersey) fandt jeg selvfølgelig i glemmekassen på SFO'en i forgårs...

Oliver blev glad, og jeg fik brugt noget stof fra lageret, 
og så passer den jo ind i temaet for denne uges Kids Month, nemlig syet børnetøj,
så alt i alt WIN-WIN :)

søndag den 18. oktober 2015

Uld-cardigan

I sommers ringede min gode veninde, hun stod i stof&stil og havde forelsket sig i en uld-cardigan, som hun ville høre om jeg ville sy for hende. Jeg fik stof og mønster, men kom aldrig rigtig i gang. I sidste uge havde hun fødselsdag, så jeg fik endelig taget mig sammen til at læse mønstret, og det virkede jo ret simpelt (det hedder også 'easy'). Torsdag fik jeg så klippet OG syet, og nu glæder jeg mig bare til at aflevere den til hende i den kommende uge.


Jeg har fulgt mønstret, men har dog forlænget ærmerne med 15cm, så cardiganen kommer til at passe min ret høøøøje veninde :)

Stof: uld-filt fra stof&stil
Mønster: stof&stil nr 24022

lørdag den 17. oktober 2015

I DID IT!!!!!

I dag har jeg været til krea-træf i Køge (se mere på instagram #kreadag17oktober) og gud hvor var det bare skønt at være sammen med så mange dejlige og inspirerende kvinder! Det er 4. efterår i træk, jeg har været til krea-træf/blogtræf og de tre af gangene har været i Køge, så det må være Sjællands kreative navle?! ;)

Jeg kan jo ikke deltage i noget uden at medbringe kage, så jeg fik lige bagt en portion cookies (dog med mandler og usaltede pistacienødder, da det var hvad jeg havde herhjemme). 


Som til alle de andre træf*, jeg har været til, medbragte jeg mit evighedsprojekt - nemlig mit juletræstæppe :P


MEN HOV NU ER MIT TÆPPE JO FÆRDIGT :) 

Jeg fik også påbegyndt et nyt patchwork-projekt, da jeg lige skulle hjælpe Christina igang med hendes første patchwork-projekt - og hun var sej :) Denne gang er det mine lilla bomuldsrester, der står for skud, og jeg tror det også skal ende med en pude :)

*
2012: Træf hos Tine i Køge - se indlæg her
2013: Træf hos Linda i Køge - se indlæg her
2014: Kreakælderen i KBH

fredag den 16. oktober 2015

Kids Month 2015 - trip trap hynder

I denne accessories-uge i Kids Month 2015, er det da heldigt, at jeg nu fik taget mig sammen til at få færdiggjort hele 6 sæt hynder til Trip trap stolen :)

tekstilvoksdug fra Stof&Stil (har syet 2 sæt - det ene er til salg i min Facebook gruppe)

bomuld - tror det er fra Stof&ko (har syet 2 sæt - begge er til salg)

Øverst til højre: sort tekstilvoksdug fra Stof2000
Nederst til venstre: lilla bomuld/poplin med katte fra Stof2000

torsdag den 15. oktober 2015

Kids month - accessories

I mandags fortsatte Oliver og jeg med perleriet, mens Mathias bare tullede rundt og hyggede. Vi gik også en tur op på biblioteket og lånte lidt film, og på hjemvejen samlede vi kastanjer - så nu skal jeg lave en efterårsdekoration med dem og nogle lys.

Oliver har lavet sekskanten, mens jeg har lavet resten. Jeg mangler lige Zane og Cole (dvs den hvide og sorte ninja) for at have en komplet LEGO ninjago samling, og det vil jeg gerne have klar til Oliver kommer hjem igen på søndag.

Det er jo kids month, og i denne uge er temaet Accessories, hvilket passer perfekt for jeg har syet en del hagesmække de sidste par dage. Og hagesmække er jo en uundværlig accessorie :) 

Hagesmække i tekstilvoksduge

2 slags hagesmække til min tidligere kollega

Fandt lige en rest stræk-frotte i gemmerne, og det er nu tryllet om til i alt 6 lange hagesmække.


søndag den 11. oktober 2015

Ferie-stemning

Efter en følelsesmæssig hård fredag med bisættelse af min kærlige og søde faster, har jeg bare haft brug for at være sammen med mine drenge. Jeg har ikke syet så meget de sidste par dage, men hygget med drengene og det har været dejligt og helt og aldeles nødvendigt. Både fredag og lørdag sad jeg på sofaen under en dyne og læste 'Lola og naboens søn' mens drengene så Disney Sjov og spillede iPad. Det var skønt og skal helt sikkert gentages oftere <3


I dag har vi udnyttet at vi har min fars bil til rådighed, så vi kørte i svømmehallen og hyggede med vandplaskeri og leg. Hjemme igen fandt vi alle perlerne frem og lavede perleplader og prøvede at få sorteret lidt (Mathias har det med at blande perlerne sammen, så snart jeg kigger væk et øjeblik!). Hvordan holder du/I styr på jeres Hama perler?

Oliver lavede et stort rødt hjerte til min mor, og så sorterede han rigtig mange perler, mens jeg lavede to store halloween-inspirerede plader (mønster er fra Pinterest). Og så kom jeg til at udnytte Panduros tilbud på 25% rabat på Hama, så jeg får snart nye perler og plader til nye projekter ;) For på vej hjem fra svømmeren måtte vi forbi mine forældre for at låne den store sekskantede plade, så jeg kunne lave en stor flagermus.


(og nu jeg sidder og kigger nærmere på den, kan jeg se den er skæv i underkroppen! 
Har vist talt lidt forkert, haha)

I morgen har jeg sidste feriedag alene med drengene, og planen er hygge herhjemme. Tror vi skal lege mere med perler (jeg har planer om nogle selvlysende spøgelser), og måske en tur på legepladsen eller ud og samle kastanjer. Håber du/I også har haft en weekend fyldt med kærlighed og nærvær<3

torsdag den 8. oktober 2015

Kids Month 2015 - børneværelset

Som nævnte flere gange før er oktober måned Kids Month, og i denne uge er der fokus på børneværelset, og jeg har da lige fundet et par ting til børneværelset, som jeg endnu ikke har fået vist frem.

Kravlegårdstæppe/legetæppe syet i fem forskellige stoffer fra Stof&stil, det er rester fra tidligere bestillinger, og det blev lige så godt, som jeg havde håbet (så er også i gang med et i samme farver, som vimplen herunder) - tæppet er til salg i min Facebook gruppe

Vimpelranke også i stoffer fra Stof&stil 
- og også til salg i min Facebook gruppe

Udover disse har jeg også fået syet ting disse ting til børn:

Hagesmække i tekstilvoksdug


Oliver kom hjem og 'brokkede' sig over at der ikke var plads til tuscher i hans LEGO penalhus, og at han derfor havde måtte låne af hans kammerater (fandt aldrig ud af hvorfor han ikke bare kunne bruge farveblyanter, men der var sikkert en eller anden form for børne-logik i det :)). Derfor sagde jeg, at jeg da nok skulle fikse et penalhus til ham, og da jeg ikke havde LEGO stof kunne denne rest gå an :) Det er syet som mine toilettasker/cafepusletasker, men hvor jeg normalt bruger et stykke stof på 30x40, er dette kun på 25x30cm. Det er også første gang jeg bruger piping ved lynlåsen, og der fik jeg ikke syet helt tæt nok på pipingen, så man kan se lidt af syningen, men Oliver er heldigvis lige glad :)

mandag den 5. oktober 2015

Mathilde 4 år

Der er præcis én uge imellem min Mathias og min niece Mathilde, så i går var det tid til at fejre Mathildes fødselsdag. Vi var inviteret til en naturlegeplads i Fredensborg, hvor der var både borde, bænke og bålpladser. Ungerne løb rundt og morede sig, mens vi voksne snakkede og hjalp med grillningen af pølser og brød. Samtidig var det lidt mærkeligt at være afsted, for min del af familien havde om morgenen modtaget beskeden, om at min faster nu har fået fred efter 8 måneders kamp mod kræften.

Mathilde mærkede heldigvis intet, og hun havde en skøn dag i skoven. Hun havde så travlt med at lege, at gaverne hurtigt blev flået op og så løb hun videre til mere leg, men hun plejer at være glad for tøj fra mig :) Jeg har i sommers syet to bluser til hende, og lørdag aften fik jeg syet kjolen.

Mønster: Ottobre nr 3/2014
Stof: vist nok stofogko.dk

Den samlede gave holdt i lilla nuancer :) Og naturligvis med lidt LEGO :)

søndag den 4. oktober 2015

Kids month - præsentation

I oktober har Lise sat fokus på børnene, og der er jeg helt sikkert med, for det meste af det jeg syer er til børn. Jeg syer en del tøj til mine egne to drenge, Oliver på 6 og Mathias på 4. Derudover er jeg den heldige indehaver af to skønne niecer, Mathilde på 4 år og hendes lillesøster Augusta på 3 måneder, og de to piger bliver også forkælet med diverse kjoler og andet tøj. De fleste af mine veninder har også børn, så der er masse af 'prøve-klude' til mine mange ideer :)

Men det jeg syer allermest af, er diverse børnetilbehør og størstedelen sælges i min facebookgruppe Handmade by PIPS. Jeg er næsten i bund på min bestillingsliste, og det giver mig luft til at sy mere efter lysten og dermed få brugt nogle af de utallige stofrester jeg har liggende i skabe og skuffer. De ting jeg syer nu, ryger direkte til salg i min Facebook-gruppe, hvor jeg holder Lyserød Oktober for at ære min faster, som i nat er sovet ind :(

Det seneste jeg har syet er:

Savlesmække

En bestilt rand til vuggen 15 cm høj (solgt)

Toilettaske/Cafepusletaske

Lange hagesmække med vådliggerlagen på bagsiden

Det svinske efterår

Nu jeg går hjemme, er jeg blevet en smule afhængig af diverse serier på tv. Jeg bruger tv som baggrundsstøj, når jeg klipper stof og "nåler" og syer i hånden, og jeg er altså lidt kræsen med hvad jeg 'ser'. Jeg har altid været vild med at se Masterchef på TV3, og de er lige gået i gang med at genudsende 2015-versionen. I det første afsnit ser man en masse forskellige deltagere være til audition, og der faldt jeg pladask for den unge Stephanie. Der var et eller andet ved navnet, som mindede mig om noget, men jeg kunne ikke helt sætte fingeren på det. Hendes første servering så SÅ lækker ud, så jeg tog et billede af tv-skærmen, og har så forsøgt at genskabe hendes ret.


Mit forsøg :)
Græskarmos m. smør og citron
Mørbrad med parmaskinke
Stegte champignoner og friske brombær
Og så er tallerknen pyntet med en balsamico glaze (som jeg fandt på tilbud i Fakta...)
Jeg mangler lige det grønne pynt, men det havde jeg lige glemt at få købt.

Vigtigst af alt, så smagte det virkelig godt. Jeg er i hvert fald ikke færdig med græskar, selvom drengene ikke var specielt glade for maden. Da jeg smed billedet på Instagram, fik jeg hurtigt respons fra Vicki fra min mødregruppe (aka Mamalola) og det viser sig, at Stephanie er hendes kusine, så det var derfor navnet sagde mig et eller andet :P Stephanie har en lækker madblog, som du kan se lige her.

fredag den 2. oktober 2015

Selvforkælelse

I 2008 var det vist nok sidste gang jeg fik adventsgaver af mine forældre, for i 2009 var det første barnebarn kommet til, og dermed røg min bror og jeg væk fra søndagsforkælelses i december. Min mor laver troligt 24 gaver til alle børnebørnene, og det er så hele 4 sæt i år. Jeg vil også gerne selv forkæle mine drenge, men synes egentlig de får rigeligt med pakkekalender af mine forældre, og deres farmor og farfar har de andre år sendt adventsgaver (om de fortsætter med det ved jeg ikke...). Derfor 'nøjes' jeg med en lille julekalender til drengene. Sidste år var LEGO julekalenderen et hit for Oliver, så det skal helt sikkert gentages :) Mathias er lidt sværere, men jeg så lige i reklameaviserne at man nu kan få en med modellervoks, og det er altså et hit hos Mathias.

Men hvad så med mig? Nu har mine drenge minimum 2 ting der skal åbnes hver eneste dag i december, og der er jo ingen der laver noget til mig *snøft snøft*. Men så så jeg på Facebook, at Teacup.dk har en Tea & Taste julekalender med både te og andre af deres lækkerier, og da de har 10% her i weekenden (koden er OKTOBER), skyndte jeg at bestille den, så nu kan jeg også se frem til en december med små hyggelige overraskelser :)

Billede lånt hos Teacup

Og nu jeg alligevel bestilte OG fik 10% kunne jeg jo lige bestille lidt ekstra :) Så der røg en lille jule-te-pakke med samt 3 andre teer, og jeg glæder mig allerede helt vildt til at smage dem, for jeg ELSKER altså te :)

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Lyserød oktober

I min Facebook gruppe har jeg valgt at holde Lyserød Oktober, hvor jeg donerer en del af mit salg til Kræftens Bekæmpelse. Jeg har tænkt på det siden sidste år, hvor der var så mange gode aktiviteter, der var med til at indsamle penge.


I år er noget helt specielt, da min faster på 60 år er ramt af kræft. I foråret blev hun diagnosticeret med lungekræft, og der var desværre spredning til hjernen. Nu har det spredt sig til lever og knogler, og behandlingen er ændret til kun at være lindrende. Det er desværre nu nok kun et spørgsmål om tid, før hun sover ind :(

Det er pisse-hårdt! Det er min fars ENESTE nære familie, og min kusine er blandt mine bedste veninder. Så der er mange følelser på spil, og derfor er det en sag, jeg vil gå langt for at støtte <3 <3

Jeg håber, at flest muligt bakker op om de utallige LYSERØDE arrangementer og events der er i oktober, så vi kan stå sammen om at få kræften ned med nakken!!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...