fredag den 1. januar 2016

GODT NYTÅR 2016

Så skriver vi (endelig) et nyt år på kalenderen! Jeg må indrømme, at jeg længe har ventet på et nyt år. Et nyt og uskrevent år. Jeg glæder mig til at se hvad det nye år bringer. Det gamle år var ikke lige mit år! For præcis ét år siden sad jeg og udfyldte skilsmissepapirerne, og i sommers blev jeg fyret. Så 2015 var absolut ikke mit år.

I dag er mit humør ret godt på trods af det triste vejr, men jeg er fuld af gåpåmod og jeg er sikker på at året vil bringe mig en masse gode ting :)

I går tilbragte jeg aftenen med mine dejlige og støttende forældre samt deres nabo, som vi har kendt i 19 år. Hun blev enke i april, så det var også en svær dag for hende, men det gik meget bedre end ventet  (for os begge). Min mor havde lavet lækker mad med avokado og rejer til forret, oksemørbrad, kartofler og lækker grønkålssalat til hovedret og is med bær til dessert. Og jeg havde selvfølgelig bagt kransekagen. Det blev de samme kransekage-cupcakes som året før og som jeg også bagte i maj til min mors 25 års jubilæum.

Jeg bagte en dobbeltportion og det gav 24 stk til min tidligere håndboldtræner Arne, som er et af de sejeste mennesker jeg kender! Han var en vellidt og god træner, som altid havde blik for os spillere og hvordan vi havde det. De sidste 14 måneder har han tabt 70 kg! Og juleaften nåede han et af sine delmål, nemlig at komme under 100 kg! SÅ SEJT! Han er så sej og inspirerende :) Han har altid været glad for mine kager, og han spurgte forleden om jeg ville bage kransekagerne til ham, og det sagde jeg selvfølgelig ikke nej til:)


Udover dem til Arne, blev der 8 cupcakes + lidt mindre stykker med pistacie til min nytårsaften. Vi kunne kun spise én hver, så nu sidder jeg og ærgrer mig over at jeg ikke fik nogle af dem med hjem igen :) Til gengæld fik jeg rester fra hovedretten med hjem, så jeg havde supernem aftensmad.

2 kommentarer:

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...