lørdag den 2. januar 2016

Lysende kopper #2

December har været fuld af arrangementer i skolen, SFO og børnehave og derudover et par i familien, så vi nåede ikke at få lavet så meget julegave-krea, men det blev bl.a. til disse lysende kopper. Kopperne er fra da jeg flyttede hjemmefra i 2005. Der købte jeg noget enkelt hvidt porcelæn i Føtex, og der var disse kaffekopper og underkopper med. Men jeg har ikke brugt dem i maaange år, for vi fik nogle ret fine kaffe/te-kopper i bryllupsgave, så de har været brugt i stedet for. Derfor besluttede jeg at bruge dem til et par julegaver.

Olivers kop til sin far

Mathias' kop til oldemor

Vi har først tegnet på kopperne med porcelænstusser fra Panduro, og så er de brændt i alm ovn efter anvisningerne på tusserne. Derefter har jeg støbt lys i kopperne, ligesom jeg anviste her. (og den gyldne kop i det 1 år gamle indlæg er stadig ikke givet væk, for jeg er stadig ikke færdig med 2.del af gaven... pinligt..... haha)

Jeg malede en kop inspireret af Royal Copenhagens julestel (som jeg synes er SÅ fint :)) Og den fik mine forældre juleaften sammen med lidt blandede lækkerier: min mor elsker choko-overtrukne rosiner, og så var der et lille glas af min hjemmelavede hindbærsyltetøj med lime og vanilje, 2 slags marcipanbrød og en pose julekaffe (fra min julekalender men jeg drikker jo ikke kaffe)

Jeg malede også en kop til mig selv, og det var lidt svært fordi jeg ikke havde anden ide end teksten på koppen, så jeg prøvede bare lidt symmetrisk tegning og det blev egentlig ok :) men jeg blir aldrig tegner, for er ret så ideforladt...


4 kommentarer:

  1. Fine kopper. En rigtig god ide

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ;) det var også hyggeligt at lave selvom drengene hurtigt mistede interessen ;)

      Slet
  2. Sikke en gode ide, de da blevet så søde med lys i også :)

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...