mandag den 22. februar 2016

Sydag i Køge

I oktober var jeg til kreadag i Køge arrangeret af Sabrina (@brineh), og i lørdags havde hun inviteret til sydag. Desværre var der mandefald pga sygdom, så vi endte med kun at være 6, men det var super hyggeligt. Vi bidrog alle til buffetten, og så snakkede og syede vi ellers i 7,5 time!


Min plan var at jeg skulle have klippet en masse i dagene op til, men det fik jeg altså ikke lige gjort (arbejdede nogle lange dage, nu når drengene var hos deres far, så jeg var bare træt om aftenen!). Lørdag morgen stod jeg op kl. 7, så jeg kunne få klippet lidt og så få pakket min lille bil, så jeg ca. kl. 8.45 kunne køre mod Køge.

Jeg fik færdiggjort et par UFO'er, og så fik jeg ryddet lidt ud i mit jersey:

Min bluse i tyk jersey fra Stof2000 (sommeren 2014) - Stof2000 Fernanda kjole mønster

T-shirt til Oliver str. 122 (stof2000+rib fra stof&stil) - Ottobre ranglanbluse

Babybukser str. 56 efter eget mønster
Det grå med lyserøde prikker er en rest fra en Fernanda bluse jeg har syet til mig selv.

3 bluser str. 68, og de virker heldigvis lidt store, så min lille niece kan bruge dem i et par måneder.
Frost og flamingoerne er rester fra tøj til min store niece

Min samlede produktion :) 
Der mangler lige lidt rib på de to af babybluserne, men det nåede jeg herhjemme i går og min brors kone blev vildt glad for bluserne til min lille niece <3

2 kommentarer:

  1. Det var bare så hyggeligt, og skønt man ikke var så mange igen :)
    Håber lidt vi kan starte en lille syklub op som ses et par gange om året, det kunne være super hyggeligt :)

    Det var så fine ting du fik syet og alligevel MANGE ting :-D
    Kh Sabrina

    SvarSlet
    Svar
    1. Den ide er jeg helt med på :) TAK, er også vild med de bluser du fik syet til David, overvejer at kopiere både Mario og Minions bluserne, begge tror jeg vil vække stor glæde herhjemme :) Håber det gik godt med maden i går. Kh Pia

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...