mandag den 16. maj 2016

Pinsehygge

Drengene har været hos deres far siden i tirsdags, så jeg har brugt tiden på håndboldkampe, og så årets håndboldfest i fredags. I lørdags var jeg chauffør for mine bedsteforældre, da de skulle fejre deres venners guldbryllup - tænk om et halvt års tid er det deres egen tur til at fejre 50 års kærlighed <3 Jeg er allerede i gang med at lægge planer for hvordan jeg kan fylde hele december med guld og gaver for at fejre deres guldbryllup - jeg tænker de skal have adventskalender med guld-ting, så hvis du har ideer, så læg meget gerne en kommentar :)

I går kom drengene hjem til mig igen, og derfor hyggede vi i går aftes med film og hjemmebag. Jeg havde egentligt lyst til kanelsnegle, men jeg gad ikke gå ned og købe gær, så jeg fik en anden ide. Jeg brugte opskriften på en Chocolate mud cake som udgangspunkt og ændrede det til en orange nutty chocolate mudcake, altså ændrede jeg vand til appelsinsaft (og skal) og tilsatte hakkede hasselnødder - og det var altså godt! Det blev til to kager i mine 11 cm springforme, den ene blev pyntet med appelsinglasur og så pyntede jeg med nogle orange chokoladespåner jeg for længe siden har købt i en af discountbutikkerne, men de fleste kagebutikker har pynt i alverdens farver - se f.eks. orange sukkerperler her. Den anden kage er smidt i fryseren til en anden god gang.


Det er sjovt at lege lidt med kendte og gode opskrifter og dermed få nye smage og favoritter. Og det er absolut ikke sidste gang dette forsøg skal gentages :)

Det sidste års tid har især Oliver syntes ret godt om de nye danske familiefilm, såsom nyindspilningerne af Far til Fire og Min søsters børn. Vores lokale bibliotek havde ingen af filmene hjemme, og jeg gad ikke se den ene film Oliver har på dvd. Derfor endte vi med at leje Min søsters børn alene hjemme via vores YouSee boks, og selv om den er blevet set ca. 4-5 gange alene i dag, er pengene givet godt ud, men når man kan købe flere af filmene til 50 kr., kan man jo lige så godt det! Jeg tænker i hvert fald, at Oliver igen skal have en film til jul i adventsgave, især fordi det er en type film vi alle tre gider se og så laver vi sådan nogle hyggestunder på sofaen med tæppe og lidt lækkert.. Jeg er ved at være lidt træt af tegnefilm, så jeg prøver at vælge 'rigtige' film, når vi ser film alle tre. Hvilke film ser I, når I hygge med børnene?

– Dette indlæg indeholder affiliate links

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare hyggeligt, og ikke mindst den fine kage Pia, du kan jo bare det der.

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...