søndag den 5. juni 2016

Nyt samarbejde - UMMI

I lidt over tre år har jeg haft min egen salgsgruppe på Facebook, og det er sjovt at sy til andre (og selvfølgelig tjene lidt ekstra :)). I de tre år har jeg fået oparbejdet en stor mængde fast bomuldsstof, nu har jeg fået klippet og syet en stor del af det om til spisesmække med vandtæt bagside (vådliggerlagen). Samtidig har jeg indgået en aftale med UMMI  om at sælge mine hagesmække hos hende. I onsdags var jeg en tur på Østerbro for at aflevere smækkene samt et par patchworktæpper, jeg syede tidligere på året. Jeg har selv fulgt UMMI længe, og derfor var det rart at møde Nadia som står bag. Hun er virkelig sød, og jeg er super glad for samarbejdet - jeg har nemlig også allerede haft mit første salg :)

9 lange smække og 22 almindelige spisesmække nåede jeg at få syet.
Jeg har flere forsider liggende klar herhjemme, og jeg har stadig en del stof at klippe i.
Nu er jeg så i gang med at finde på ideer til de mindre rester, som ikke kan bruges til smække.

Jeg fejrede det onsdag aften med et par 'spring frogs' fra Xocolatl  fra den lokale Kleines Cafe i Stenløse - INTET sponsoreret, synes bare man skal bruge de lokale butikker, ellers forsvinder de jo!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...