søndag den 31. juli 2016

Juli 2016

Juli har været en dejlig måned, især fordi jeg har haft ferie en stor del af tiden. Jeg har fået læst, hygget, slappet af og selvfølgelig også syet, derudover har jeg gået og løbet en hel del mere end jeg plejer, så denne måned kom jeg op på 65,8 km :)

Bog med lidt arbejdsmæssigt perspektiv

Jeg skal HELT sikkert i gang med at læse noget mere af Jojo Moyes :)

Mathias har nu lært at cykle - og han var SÅ sej :)

Er blevet afhængig af blødkogte æg og havregryn med bær og kakaonips om morgenen

Juli blev også måneden, hvor jeg kom igang med at bruge min tapebinder på min Janome Coverpro - og nøj hvor er jeg begejstret, nu når jeg har fået syet sådan nogle bittesmå heldragter - men det kommer der lige et indlæg om i den kommende uge - her bare et billede af min gamle dukke, som Mathias har døbt Emma :)

onsdag den 27. juli 2016

Turkise hajer

På vej hjem fra ferie kørte vi forbi Stofdepotet i Næstved, og der faldt Oliver over dette fine haj-stof. Og i lørdags til sydag i #syklubbenKøge fik jeg syet hans bluse. Halsåbningen er anderledes end normalt, for jeg har - ENDELIG - fået taget mig sammen til at prøve min tapebinder på min Janome Coverpro, og det gik ret hurtigt at lære :) Og det kom så Oliver til gode her i halsen:

Ranglan fra Ottobre

Jeg er løbet tør for størrelsesmærker i str. 128, men de er bestilt :)


Ottobre nr. 1/2016 - nr. 4  - str. 62

Ihh, hvor blir det pænt og nemt at lave babytøj :)
Og det er på det helt rigtige tidspunkt, at jeg har fået det gjort, for jeg skal i gang med at sy en masse babytøj i str. 40-44 til min svigerindes niece - men det skal jeg nok skrive mere om, for det er ikke nemt at finde mønstre/info om så småt tøj.

tirsdag den 26. juli 2016

Grå army

I lørdags var jeg igen til sydag i #syklubbenkøge, og det er bare super hyggeligt. Jeg havde ikke rigtig overblik i ugen op til, så jeg fik pakket ALT for meget, men jeg er godt tilfreds med det jeg nåede.

Dette blev færdigt, de to turkise ting får deres eget indlæg, når jeg lige får taget billeder af dem tættere på.

En lille bestilling
Jeg skærer strygestoffet i hånden, men jeg har godt nok set mig lidt varm på en skæremaskine. Har hørt en masse godt om Silhouette Cameo2, så den er jeg begyndt at spare sammen til :)

I efteråret blev jeg ansat i Forsvaret, og derfor syntes jeg det kunne være sjovt med noget camouflage-tøj. Jeg kan simpelthen ikke huske hvor jeg fandt denne grå army-camouflage henne...
Mønstret er fra Alt om Håndarbejde nr. 9/2014 - og jeg skal helt sikkert lave flere :) Har allerede lagt noget grå glimmer isoli frem, så snart skal klippes og syes - bør jo bare lige få bund i de halvfærdige projekter, ikk´? :)

Da jeg havde klippet min bluse, var der lidt rester tilbage. Jeg er ikke så god til at få brugt de mindre rester jersey, så jeg skyndte mig at få klippet et par søde, bløde babybukser str. 68/74 og en matchende savlesmæk :) De er lagt direkte i min salgs/gave-kasse - måske til næste gang der kommer en baby på arbejdet :)

søndag den 24. juli 2016

Sommerferie 2016 #4

Der har været stille den seneste uge, og det er bare fordi drengene og jeg har nydt ferien, solen og livet. Vi har plasket med vand i haven, grillet pizza, spist hjemmelavet is - 2 gange. Bare hygget og nydt samværet - selvfølgelig har drengene haft lidt konflikter, men det mest sidst på dagen, når de har fået nok af varmen.

Vi er stor-brugere af biblioteket, og Oliver fandt endnu en god familiefilm - jeg har tidligere nævnt at vi godt kan lide genindspilningerne af Far til fire og Min søsters børn. 

Vandballoner har været et STORT hit :)

Pizza på weberen

Rabarber-mojito i solens sidste stråler :)

Hjemmelavede ispinde

I morgen begynder jeg på job igen, så nu vil jeg smide mig i sofaen med en portion hjemmelavet is og nyde den sidste ferieaften :) Jeg vender snart tilbage med hvad jeg syede i går, da jeg havde sydag med #Syklubbenkøge - jeg har prøvet en masse nye ting, og det glæder jeg mig til at vise frem.

tirsdag den 19. juli 2016

Sommerferie 2016 #3

Nord, syd, øst, vest - ude godt, men hjemme bedst!

Ingen tvivl om at drengene var glade for at komme hjem i fredags. De fløj direkte ned på deres værelser og legede i flere timer, som om de ikke havde set hinanden i evigheder :) Lørdag gik med lidt rengøring og oprydning, og så blev jeg nødt til at få taget mig sammen til at få styr på min brombærbusk. Selvom jeg købte et espalier til den i foråret, er den vokset så meget, at den igen hænger ud over det hele. 

Nok ikke den rigtigste måde, men jeg har skruer øksner op i udhænget og så er de største grene bundet op. I hjørnet står min rabarber, og da jeg fik hængt brombæren op, kunne jeg se at rabarberen trængte til at blive trukket (er det ikke det det hedder?)

Der var lige til en halv portion af Valdemarsro rabarber saft, som er dejlig mild i smagen.

Ungerne lokkede mig til at bage kanelsnegle, men den ene halvdel lavede jeg til horn og kom rabarbermosen fra saften i, så var der intet der gik til spilde. Jeg bagte kun halvdelen, og den anden halvdel blev smidt ubagte i fryseren. Gærbrød er bedst på dagen, og for at vi ikke skulle spise os alt for tykke, valgte jeg at gemme dem til en anden dag :) De skal bare have 20 min i ovnen direkte fra frost.

Halvdelen af rabarbersaften har jeg kogt ind til sirup, og den er så blevet brugt til en rabarber-mojito - hvilket kan anbefales :) Igen er opskrifterne fundet hos Valdemarsro :) I mangel af drinks-glas har jeg brugt et af min vandglas fra Rosendahl Grand Cru, men jeg har for nylig opdaget, at de har lavet drinksglas i serien (udover de longdrinks som jeg har brugt til rabarbersaften længere oppe). Hos kopk.dk har jeg lige opdaget de er på tilbud, så jeg overvejer at forære mig selv en pakke drinksglas, for forhåbentlig kommer sommeren snart rigtigt til Danmark, og så håber jeg da på flere drinks på terrassen :)
– Dette indlæg indeholder affiliate links

Flere hagesmække

Nøj, det er skønt at være hjemme igen, og de største sy-abstinenser blev lige klaret ved at få syet den bunke smække, der lå klippet og klar ved symaskinen.

Savlesmække

Alm. hagesmække med vådliggerlagen på bagsiden

Lange hagesmække

Lange hagesmække

Lange hagesmække

Sammen med en af Olivers klassekammeraters mor er jeg ved at overveje, om vi skal lave en fælles bod til byens kommende høstmarked, og så skal der jo fyldes lidt op på lageret. Det er nu meget rart at få tømt en smule ud i stofbunkerne. Noget af stoffet har ligget i årevis i skabet, og nu er en stor del blev klippet op til hagesmække og savlesmække. Nu har jeg en god portion herhjemme, så jeg er klar til, når Ummi mangler i butikken :)

søndag den 17. juli 2016

Sommerferie 2016 #2

Det her var min 3. ferie alene med drengene, og derfor havde jeg igen pakket lidt kreative sysler, både til når de slappede med ipads om eftermiddagen, men også til de aftner, hvor de sov tidligt nok til at jeg havde lidt tid for mig selv.

Er bare vild med te og så er det da hyggeligt at få foldet nogle forskellige foldninger af teposerne. Udover dem der er billeder af her, har jeg også foldet 15-20 i blå skovbær fra Pickwick. Jeg håber drengene og jeg en af dagene kan klippe-klistre, så jeg kan få tryllet nogle kort frem.




Efter jeg har klippet (og syet) en masse hagesmække til Ummi, har jeg lagt de mindre rester i denne kasse. Og den fik jeg så klippet op til vimpler, hårelastikker, suttesnore og firkanter til patchworktæpper og/eller legefirkanter.

Vimplerne kommer med til sydag i min syklub på lørdag, mest som backup, for sidst løb jeg tør for projekter - og det må IKKE ske igen ! :)

Når jeg klippede stof eller foldede teposer, hørte jeg denne historie via bibliotekets app E-reolen. Historien er ret god, så har både læst og hørt den flere gange. Det er en letlæselig gang chick litteratur, og det passede meget godt med formålet.

Inden ferien havde jeg googlet stofbutikker i Kiel (ca. 45 km væk fra feriecentret), men jeg ombestemte mig, for jeg indså at drengene ikke ville gide rende rundt i byen. Derfor nøjedes vi med en kort tur til Oldenburg, hvor vi alligevel skulle handle mad. De to stoffer er købt i butikken nellerabelli.de, mens de to bøtter med knapper er fra en tysk Netto, hvor de koster 1 € hver.

lørdag den 16. juli 2016

Sommerferie 2016 #1

Vi har været på ferie i Weissenhäuser Strand ca. 40 minutters kørsel fra Puttgarden. Jeg var der selv som barn, og igen i januar 2014 med mine forældre, bror og vores familier. Og da det er billigere end Lalandia (på trods af færgebillet), valgte jeg at tage derned på ferie med mine drenge. Vi var der i 11 dage, og det var faktisk lige tilpas. De sidste par dage begyndte drengene at længes hjem efter legetøj og venner, så det er skønt at være hjemme igen.

Badelandet var (stadig) et hit og vi var der alle dagene :)

Den store legeplads var også et hit - når vejret lige var til det.
Generelt var vi heldige med vejret, og var i badeland når det regnede. Jeg brugte f.eks. slet ikke mine gummistøvler, og min regnjakke var kun i brug én gang.

Udsigten fra lejligheden kunne vi i hvert fald ikke klage over!

Smuk aften ved stranden

En smuk lysestage blev købt med hjem som souvenir


Smuk aftengåtur ved stranden

Selvom vejret var gråt, var vi på stranden og lege med sand og vand.

Oliver gik MEGET op i fodbold EM, og han så begge semifinaler, men til finalen faldt han i søvn et par minutter før den ordinære kamp var slut. Han var slået helt ud over, at hans store idol Ronaldo udgik med en skade - til gengæld var han jublende glad næste morgen, da jeg ku vise billeder af Ronaldo med pokalen :)

Lige da finalen var slut, kom det smukkeste tordenvejr forbi. Der var bælgmørkt og lynene oplyste himlen i lilla nuancer, og de kom hurtigt efter hinanden. Jeg nåede at tage flere billeder og et par videoer, inden regnen begyndte at vælte ned. Smukt, men samtidig lidt skræmmende..

Jeg blev nødt til at købe den sorte havtornte med hjem til mig selv, for er ret vild med havtorn (og det er ikke lige en nemmeste ting af finde). Derudover så jeg denne bedsteveninde-te, og da min bedste veninde ELSKER te som mig, blev jeg nødt til at købe den.

Vi har nu brugt 2,5 uges ferie, men heldigvis har vi også ferie HELE næste uge :) Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft SÅ lang ferie, men det er virkelig SKØNT :)

tirsdag den 5. juli 2016

Bloomers mønster

I går fremviste jeg de bloomers jeg har syet til min niece. Når man googler "bloomers DIY" eller "bloomers mønster" kommer der et væld af resultater frem, alligevel valgte jeg selv at lave et mønster. Jeg tog udgangspunkt i Minikreas posebukser (mønster nr. 20300), hvor jeg lagde sidesømmen op mod hinanden og kortede benene af. Så ser mønstret sådan ud:



Først syes for og bagsømmen, og derefter skridtsømmen.
Både i benene og i livet syes løbegange til elastikken. I livet brugte jeg en 2,5 cm bred elastik, og i benene 0,5 cm.

Vupti - et par færdige bloomers :)

Str.      Taljeelastik     Benelastik
68/74   38 cm             20 cm
86/92   44 cm             25 cm

– Dette indlæg indeholder affiliate links
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...