lørdag den 16. juli 2016

Sommerferie 2016 #1

Vi har været på ferie i Weissenhäuser Strand ca. 40 minutters kørsel fra Puttgarden. Jeg var der selv som barn, og igen i januar 2014 med mine forældre, bror og vores familier. Og da det er billigere end Lalandia (på trods af færgebillet), valgte jeg at tage derned på ferie med mine drenge. Vi var der i 11 dage, og det var faktisk lige tilpas. De sidste par dage begyndte drengene at længes hjem efter legetøj og venner, så det er skønt at være hjemme igen.

Badelandet var (stadig) et hit og vi var der alle dagene :)

Den store legeplads var også et hit - når vejret lige var til det.
Generelt var vi heldige med vejret, og var i badeland når det regnede. Jeg brugte f.eks. slet ikke mine gummistøvler, og min regnjakke var kun i brug én gang.

Udsigten fra lejligheden kunne vi i hvert fald ikke klage over!

Smuk aften ved stranden

En smuk lysestage blev købt med hjem som souvenir


Smuk aftengåtur ved stranden

Selvom vejret var gråt, var vi på stranden og lege med sand og vand.

Oliver gik MEGET op i fodbold EM, og han så begge semifinaler, men til finalen faldt han i søvn et par minutter før den ordinære kamp var slut. Han var slået helt ud over, at hans store idol Ronaldo udgik med en skade - til gengæld var han jublende glad næste morgen, da jeg ku vise billeder af Ronaldo med pokalen :)

Lige da finalen var slut, kom det smukkeste tordenvejr forbi. Der var bælgmørkt og lynene oplyste himlen i lilla nuancer, og de kom hurtigt efter hinanden. Jeg nåede at tage flere billeder og et par videoer, inden regnen begyndte at vælte ned. Smukt, men samtidig lidt skræmmende..

Jeg blev nødt til at købe den sorte havtornte med hjem til mig selv, for er ret vild med havtorn (og det er ikke lige en nemmeste ting af finde). Derudover så jeg denne bedsteveninde-te, og da min bedste veninde ELSKER te som mig, blev jeg nødt til at købe den.

Vi har nu brugt 2,5 uges ferie, men heldigvis har vi også ferie HELE næste uge :) Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft SÅ lang ferie, men det er virkelig SKØNT :)

2 kommentarer:

  1. Lyder som en rigtig dejlig ferie :0) Kender ikke stedet, men det kunne da godt være man skulle overveje en tur - ungerne spørger tit om Lalandia, men dette var da lidt hyggeligere tænker jeg?
    Sød lysestage du har fundet, kan godt forstå den måtte med hjem.
    Rigtig dejlig dag - og måske stadig ferie? til dig..
    KH.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et super hyggeligt sted, med aktiviteter både til gode og dårlige (vejrmæssige) dage :) vi nyder lige de allersidste feriedage herhjemme :) knus

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...