tirsdag den 19. juli 2016

Sommerferie 2016 #3

Nord, syd, øst, vest - ude godt, men hjemme bedst!

Ingen tvivl om at drengene var glade for at komme hjem i fredags. De fløj direkte ned på deres værelser og legede i flere timer, som om de ikke havde set hinanden i evigheder :) Lørdag gik med lidt rengøring og oprydning, og så blev jeg nødt til at få taget mig sammen til at få styr på min brombærbusk. Selvom jeg købte et espalier til den i foråret, er den vokset så meget, at den igen hænger ud over det hele. 

Nok ikke den rigtigste måde, men jeg har skruer øksner op i udhænget og så er de største grene bundet op. I hjørnet står min rabarber, og da jeg fik hængt brombæren op, kunne jeg se at rabarberen trængte til at blive trukket (er det ikke det det hedder?)

Der var lige til en halv portion af Valdemarsro rabarber saft, som er dejlig mild i smagen.

Ungerne lokkede mig til at bage kanelsnegle, men den ene halvdel lavede jeg til horn og kom rabarbermosen fra saften i, så var der intet der gik til spilde. Jeg bagte kun halvdelen, og den anden halvdel blev smidt ubagte i fryseren. Gærbrød er bedst på dagen, og for at vi ikke skulle spise os alt for tykke, valgte jeg at gemme dem til en anden dag :) De skal bare have 20 min i ovnen direkte fra frost.

Halvdelen af rabarbersaften har jeg kogt ind til sirup, og den er så blevet brugt til en rabarber-mojito - hvilket kan anbefales :) Igen er opskrifterne fundet hos Valdemarsro :) I mangel af drinks-glas har jeg brugt et af min vandglas fra Rosendahl Grand Cru, men jeg har for nylig opdaget, at de har lavet drinksglas i serien (udover de longdrinks som jeg har brugt til rabarbersaften længere oppe). Hos kopk.dk har jeg lige opdaget de er på tilbud, så jeg overvejer at forære mig selv en pakke drinksglas, for forhåbentlig kommer sommeren snart rigtigt til Danmark, og så håber jeg da på flere drinks på terrassen :)
– Dette indlæg indeholder affiliate links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...