mandag den 26. september 2016

Havearbejde

I lørdags kom mine forældre for at hjælpe mig med at få lavet en ny havedør i mit plankeværk. Den gamle var ret skæv, og det gjorde at der var stort mellemrum mellem plankerne og jeg kunne nemt følge med ude på cykelstien. Min far havde købt alle materialerne, og han gik straks igang med at måle og save. Imens fik Oliver lokket min mor til at hjælpe med at rydde op og gøre rent på hans værelse :) Mathias havde en veninde på en besøg, og på et tidspunkt løb alle tre unger på legepladsen, og så ordnede min mor lige mit vasketøj og slog min græsplæne - jeg var nemlig travlt optaget i køkkenet med at bage, så tror hun følte sig lidt til overs, og det kom så lige mig til gode - jeg har virkelig været heldig med mine forældre <3



Da jeg var i Brighton i juni, så jeg denne blomsterholder, og jeg viste den hurtigt til min far. I lørdags fik jeg så min egen version op på plankeværket.

Jeg har fået yderligere to krukker af min mor, og min mormor har lovet at se, om hun har en krukke til det sidste hul. Jeg har plantet min røde skovsyre op i den ene krukke, og planen er, at der skal forskellige krydderurter i de andre krukker. 

Min far havde også lige denne ribholder med, som han har lavet til mig ud fra en gammel køkkenrulleholder, som var gået i stykker. Inspirationen har jeg/han fra denne blog. Jeg glæder mig til at få det afprøvet, men lige nu har jeg to andre ting, som skal syes først :)
Fik jeg nævnt, at jeg føler mig ret så heldig med mine forældre? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...