lørdag den 31. december 2016

December 2016

Tænk engang at det nu igen er nytårsaften! Året er fløjet af sted. Heldigvis står jeg stærkere og gladere end for et år siden. Der er stadig både gode og dårlige perioder, når man er alene med to børn. Drengene har de sidste par uger haft det svært, og det er tydeligt, at de mange arrangementer og aftaler i december har drænet deres kræfter. De brokker sig også ofte over, at deres far og jeg ikke bor sammen mere, heldigvis er Egedal Kommune en af de få kommuner i landet, som tilbyder grupper i skoletiden under emner "Delebørn - Hele børn", så der er Oliver lige begyndt. Og forhåbentlig er de der igen til efteråret, når Mathias begynder i skole.

December var også måneden hvor vi fejrede 50 års kærlighed (eller mere), for min mormor og morfar havde guldbryllup - men min mor er jo 54 år, så... :)

Jeg købte mig en lilla kjole i H&M, og begge drenge fik sorte skjorter (også H&M), og så syede jeg guld-butterfly's til dem. De var så skønne, og det bliver samme outfit vi alle ifører os her til aften.

I december var jeg også en smuttur i Århus. Jeg kørte bilen til Odden og tog færgen over, og så hyggede jeg mig med min gode veninde og hendes familie indtil om aftenen, hvor jeg tog færgen hjem igen. De 2x 75 minutters sejltur blev brugt med en chai og en god bog.


Det var min første juleaften uden drengene, men det gik fint og jeg var omgivet af min elskede familie. Vi har nydt den sidste uge med leg, hygge og afslapning. I går fik jeg bagt de her kransekagemuffins, lige som de to forgangne år. Og i dag har vi været ovre og aflevere 6 styk hos mine forældre, og ønske dem godt nytår.

Tilbage er der vist kun at ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår. Jeg glæder mig til at dele flere kreative sysler i det nye år :)

4 kommentarer:

  1. Godt nytår kæreste Pia og ikke mindst dine kære drenge. Du er en sej mor

    SvarSlet
  2. Super godt billede af jer:-)
    Og et super godt, spændende, berigende og livgivende nytår ønskes du og drengene:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak og også godt nytår til dig og dine kære <3

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...