fredag den 30. december 2016

Fastelavn 2017 #1

Siden Sabrina (@brineh) syede danse-Stafan tøj til sin dragt til #syklubbenkøge tidligere på året, har jeg forsøgt at overtale Mathias til også at ville danse-Stafan, men NEJ! Han vil bare ikke, han vil være camping-Vagn. Da hans jævnaldrende kusine hørte det, fortalte hun at hun ville være Hanne-riffel.

Da jeg har en tætpakket februar med både tjenesterejse til USA og et langt kursus, har vi brugt en del af juleferien på at købe stof til fastelavnskostumerne. Jeg har ikke aftalt noget med min niece eller hendes forældre, men jeg har syet denne nederdel og lavet dette sorte bælte med lommer. Så mangler hun vist bare et patron-bælte, en rød klud til armen og måske en riffel?




Alle materialer er købt i Stof & stil. Nederdelen er i babyfløjl, og er lavet som en halvsol (se beregning her). Den nederste kant er kantet med brun kantbånd. Inden i nederdelen er to lag brun tyl, som er klippet som helsole. Tyllen er syet fast på babyfløjlen på overlockeren, og så har jeg sat elastik inden i en ribkant og syet begge dele fast på nederdelen.

Det sorte bælte er lavet af gjordbånd (varenr. 80093) og et spænde (varenr. 43278). Jeg har målt på min søn hvor langt båndet skulle være, og så har jeg syet båndet fast på den ene ende af spændet. De to sorte lommer er sort bomuldslærred i målene 15x40 cm.

Min niece fik tingene i går, og hun kunne slet ikke huske hun ville være Hanne Riffel! Hun var i en helt anden verden, da hun sad og spillede på en mobil, men hendes mor blev vildt glad og begejstret for kostumet.

2 kommentarer:

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...