tirsdag den 31. maj 2016

Maj 2016

Maj har været en travl måned, men der har heldigvis også været tid til at stoppe op og bare nyde øjeblikket. Mine drenge har været rigtig meget hos deres far i denne måned, så når de endelig har været hos mig, har jeg forsøgt at nyde det ekstra meget. En eftermiddag pustede Mathias og jeg i mælkebøtter på vejen hjem fra børnehaven.


Jeg har haft mange aftaler, og derfor har jeg ikke fået læst så meget. Kun to bøger er det blevet til:

Abdel har boet en del i Ølstykke, hvor jeg jo også kommer fra (og stadig bor i), så det var skægt at kunne genkende steder mm. Desuden gik hans lillebror i gymnasiet med min kusine. Jeg synes han har mange gode pointer, så LÆS DEN :)

Nu mangler jeg kun den allersidste bog i Annika-serien, nemlig Jernblod. Jeg har lånt den hjem fra biblioteket, og vil tro jeg får læst den i næste uge - der får jeg nemlig en del MIG-tid :)

Jeg har fået tyndet godt ud i mit bomuldsstof, det er blevet til en stor bunke hagesmække med vådliggerlagen på bagsiden. De får nok deres eget indlæg meget snart :)

I går aftes var jeg med mine kollegaer til Ladywalk på Amager Strand, og det var da bare for hyggeligt. Samtidig talte det jo godt med i min gå-udfordring på Facebook! I sidste uge krydsede jeg for første gang de 30 km, og med denne 7 km gåtur kom jeg helt over 40 km i denne måned.


Juni måned banker allerede på, og jeg VED at dén måned vil give mig en masse spændende oplevelser. Jeg har flere aftaler med veninder, sommerfest på arbejdet, dansefest med håndboldpigerne og ikke mindst en udlandsrejse med arbejdet. Så juni du kan bare komme an - jeg ER klar :)

Sydag i Køge

Sammen med en håndfuld søde piger har jeg dannet Syklubben Køge, og selvom jeg har en times kørsel, er det AL tiden værd! Jeg var afsted i lørdags, og vi syede fra klokken 10 og til klokken 19, kun afbrudt af frokost og eftermiddagskage i solen. Og den eneste grund til jeg stoppede, var at jeg løb tør for projekter!

Et par nat-shorts og en natbluse til Oliver i str. 128
En hynde til min gyngestol
Hårsløjfer/dimser
Forklæde til sommerfesten på mit arbejde (tyroler/ølfest)


På bagsiden af forklædet har jeg syet en lomme/pengekat, så nu slipper jeg for at rende rundt med en taske. I stedet kan jeg have min mobil, mit dankort og mit id-kort i lommen - totalt win-win :)

Hårsløjfer ud af de mindre restestykker :)


6 cm tyk skumhynde til min gyngestol. Jeg er ret så godt tilfreds med finishen, selvom det egentlig ikke betyder noget, for jeg har lammeskind ovenpå :)

Klubbens næste møde bliver i juli, og jeg tror allerede jeg skal i gang med at klippe projekter, for det nytter jo ikke at løbe tør igen, vel?

mandag den 30. maj 2016

Bagud...

I øjeblikket er jeg bare bagud med nærmest alt. Jeg har alt for mange aftaler og alt for mange ting, jeg gerne vil. Jeg prøver at komme i bund, men det er lidt svært...


I sidste uge havde vi besøg af min mormor og morfar, som kom og spiste med, inden de så passede mine drenge, mens jeg var til et bestyrelsesmøde i min grundejerforening. Jeg forkælede dem med hjemmelavet rabarbersuppe, for det er de begge helt vilde med. Derudover fik de hjemmelavet rabarbergele, cookies og ingefærshots med hjem, og især sidstnævnte vakte lykke! Siden min mormor i april fik en flaske ingefær af mig, har de selv lavet det, og om morgenen var de løbet tør, så det var helt perfekt de lige fik en lille flaske med hjem.



 Jeg har endelig fået syet et blødt cover til Olivers tablet. Det er syet i sort bomuld med dødningehoveder, så det passer til hans store taske med navn. Nøglesnoren er en til en af mine mest trofaste kunder, hun har købt så mange gange, at jeg næsten kan hendes adresse i hovedet :) Det limegrønne cover er til min fars GPS, og jeg var så dum at give ham det impulsivt i sidste uge, og nu er jeg helt tom for ideer til Fars Dag!

søndag den 22. maj 2016

TAK #5

Dette indlæg er påbegyndt d. 12. maj 2015, mens stoffet er købt i juni 2014, men det er først blevet færdigt nu, fordi det har taget lang tid at komme igang med blusen.... Den har bare ligget i todo-bunken, og en masse andet er syet i mellemtiden.

--------------------*----------------------*-----------------------*----------------------*-------------------

Jeg falder ofte over gode ideer i blogland, og jeg gemmer denne inspiration enten i blogloving app'en (som 'liked') eller i (store) papirbunker derhjemme. Jeg ville ønske der var mere tid til at komme igennem de mange ideer, men sådan er det jo bare...

Denne gang vil jeg gerne sige TAK til Tina (hun er dog stoppet med at blogge, men indlæggene er stadig tilgængelige) for inspirationen til denne bluse:


Jeg har syet flere Fernanda-bluser, og det gjorde at denne bare er blevet helt perfekt! Oplægningen i ærmerne er helt simple, og halsen ligger bare perfekt ind til huden (det er fejlen ved flere af de andre, men en fejl jeg lever med :P )

Mønster: Fernanda fra Stof2000
Stoffet er fra www.stofogko.dk - og jeg ved de er ved at skaffe mere hjem, selvom det er 2 år gammelt :)

Resten af stoffet blev til forsiden af en bluse i str. 80 samt et sløjfehårbånd til min lille niece på knap 11 måneder.



Min smukke guddatter Augusta <3
Den lille kække opstoppernæse er uden tvivl hendes mors, 
mens især øjnene og personligheden er fuldstændig som at se min bror.

Jeg har planer om flere TAK-indlæg, så stay tuned for mere inspiration :)

tirsdag den 17. maj 2016

Nye bluser til Oliver

I marts havde Stofgiganten havde 20% på alt jersey, og der fik jeg købt ind til nogle nye bluser til Oliver. Han passer stadig str. 122, og de fire nye er i str. 128! Det er vist første gang jeg er på forkant, og til gengæld mangler han shorts og t-shirts her til sommer, så det må vist blive næste todo :)

Alle bluserne har mørkegrå ærmer i jersey fra Stof&stil samt piping i en matchende farve. Mønstret er ranglan fra Ottobrebladene.





Jeg har endelig fået taget mig sammen til at prøve min Janome Coverpro, så alle bluserne er lagt op med den, og nej hvor er det bare nemt. Den var også super nem at tråde, så er sikker på jeg nok skal blive glad for min nye maskine :) Nu mangler jeg bare at prøve tapebinderen.....

– Dette indlæg indeholder affiliate links

mandag den 16. maj 2016

Pinsehygge

Drengene har været hos deres far siden i tirsdags, så jeg har brugt tiden på håndboldkampe, og så årets håndboldfest i fredags. I lørdags var jeg chauffør for mine bedsteforældre, da de skulle fejre deres venners guldbryllup - tænk om et halvt års tid er det deres egen tur til at fejre 50 års kærlighed <3 Jeg er allerede i gang med at lægge planer for hvordan jeg kan fylde hele december med guld og gaver for at fejre deres guldbryllup - jeg tænker de skal have adventskalender med guld-ting, så hvis du har ideer, så læg meget gerne en kommentar :)

I går kom drengene hjem til mig igen, og derfor hyggede vi i går aftes med film og hjemmebag. Jeg havde egentligt lyst til kanelsnegle, men jeg gad ikke gå ned og købe gær, så jeg fik en anden ide. Jeg brugte opskriften på en Chocolate mud cake som udgangspunkt og ændrede det til en orange nutty chocolate mudcake, altså ændrede jeg vand til appelsinsaft (og skal) og tilsatte hakkede hasselnødder - og det var altså godt! Det blev til to kager i mine 11 cm springforme, den ene blev pyntet med appelsinglasur og så pyntede jeg med nogle orange chokoladespåner jeg for længe siden har købt i en af discountbutikkerne, men de fleste kagebutikker har pynt i alverdens farver - se f.eks. orange sukkerperler her. Den anden kage er smidt i fryseren til en anden god gang.


Det er sjovt at lege lidt med kendte og gode opskrifter og dermed få nye smage og favoritter. Og det er absolut ikke sidste gang dette forsøg skal gentages :)

Det sidste års tid har især Oliver syntes ret godt om de nye danske familiefilm, såsom nyindspilningerne af Far til Fire og Min søsters børn. Vores lokale bibliotek havde ingen af filmene hjemme, og jeg gad ikke se den ene film Oliver har på dvd. Derfor endte vi med at leje Min søsters børn alene hjemme via vores YouSee boks, og selv om den er blevet set ca. 4-5 gange alene i dag, er pengene givet godt ud, men når man kan købe flere af filmene til 50 kr., kan man jo lige så godt det! Jeg tænker i hvert fald, at Oliver igen skal have en film til jul i adventsgave, især fordi det er en type film vi alle tre gider se og så laver vi sådan nogle hyggestunder på sofaen med tæppe og lidt lækkert.. Jeg er ved at være lidt træt af tegnefilm, så jeg prøver at vælge 'rigtige' film, når vi ser film alle tre. Hvilke film ser I, når I hygge med børnene?

– Dette indlæg indeholder affiliate links

torsdag den 12. maj 2016

Endnu en twisted nederdel

Twisted nederdele er den eneste type nederdel jeg har syet til mig selv (endnu), og jeg er super glad for den. En af mine kollegaer har også kommenteret den ene af mine twisted nederdel, og hun synes den klæder mig, og derfor har jeg nu syet endnu en.

Stoffet er en polyesterjersey med "slangeskæl" i en blå-sort glitrende farve.
Den er købt i marts, da Stofgiganten havde 20% på alt jersey.


Den blev nok lige stram nok, men så holder den da alt på plads, når jeg skal have den på til håndboldfest i morgen, haha...

Jeg bliver nok nødt til at købe noget af den guldfarvede version, så jeg i efteråret kan sy en kjole til min mormor og morfars guldbryllup - har du et forslag til hvilket mønster jeg kan bruge til dette stof?

– Dette indlæg indeholder affiliate links

tirsdag den 10. maj 2016

Olivers taske

I efteråret havde jeg planer om at sy tasker/net til mine egne to drenge, men også til min brors piger. Jeg har haft stoffet liggende fremme længe, og i juleferien kom jeg i gang med den første. I går aftes blev jeg så langt om længe færdig!

Yderst er sort lagenlærred med en bund af sort bomuld med dødningehoveder samt navn i strygestof. Skriften hedder MARKER FELT og er i str. 350. Hankene er i sort lagenlærred og syet dobbelt.


Inderst er sort lagenlærred med en indvendig lomme med lynlås på den ene side, og en påsyet 'åben' lomme og en lille karabinhage på den anden side. Det var ret svært at tage et ordentlig billede ned i tasken, men da jeg har planer om at skulle sy en lignende til Mathias må jeg prøve at tage nogle bedre billeder der.


Da jeg syede det meste i søndags, kørte det bare på rutinen, for jeg har syet en del net. Og da jeg så skulle sy nettet sammen i toppen, kom jeg pludselig i tanke om at der jo skulle lynlås i! Derfor endte tasken med at være lidt skæv i toppen, men den er uden tvivl brugbar, for den er allerede proppet og taget med hjem til far. Begge drenge skal være hos deres far fra i dag til på søndag, og nøj de har glædet sig. Jeg skal bruge aftenerne på håndboldkampe og -fester, og selvfølgelig lidt syning :)

Der er klart et par forbedringer til næste taske, men egentlig er jeg ret godt tilfreds. Næste gang sætter jeg dog navnet på FØR jeg syer foret i, for det var ikke sjovt at skulle stryge navnet i oven på lommer og karabinhagen... 

Årets første sommerdag

I søndags havde vi årets første sommerdag, og den blev nydt herhjemme. Oliver havde en veninde på besøg, og imens hyggede Mathias og jeg i haven. Han legede i sandkassen og hjalp med at vande blomster, og jeg læste og fik sået asters.


Frokosten blev indtager på picnictæppet ude på græsset, og så med et glas koldt hjemmelavet glas iste til. Begge drenge (og mig selv) var vilde med den kolde læskedrik, og jeg blev nødt til at lave en kande til. Den første kande blev på ferskenteen "Den 7. himmel" fra Teacup.dk, og da jeg ikke havde så meget tilbage blev den også lidt for tynd, men meget bedre end den jeg lavede forleden. Den anden kande blev med to brev jordbærte, og den blev noget stærkere i smagen. Næste gang vil jeg nok brug 3-4 breve og så 3-4 tsk. rørsukker til en liter vand. Har du prøvet at lave iste?


Om aftenen da ungerne var puttet, fik jeg lige lavet et par kort færdige (nu når hele spisebordet alligevel flød med alle de kreative remedier). Det blev fire kort med Fredsteds kvædete, samt et enkelt med Pickwicks jordbærte.



Det var SÅ hyggeligt igen at sidde og klippeklistre, og det vil jeg altså blive bedre til at få prioriteret. Det er jo også nemt at gøre, mens drengene sidder og laver noget sammen med mig ved spisebordet. Mathias ELSKER også at klippe, tegne og bruge alle mine udstansere, så det burde jo være nemt nok at få gjort, meeeen vi har alligevel ikke fået
– Dette indlæg indeholder affiliate links

søndag den 8. maj 2016

Mors dag

Så længe jeg kan huske, har jeg givet min mor en gave til mors dag, og selvfølgelig har hun også fået en i år. Dog fik hun den i går, da vi var ude og spise med mine drenge og min far efter en tur i Bonbonland. Hun har længe ønsket sig en lang sølv halskæde, og jeg fandt en i H&M, men da jeg sad og pakkede gaven ind, kom jeg i tanke om, at jeg da skulle have spurgt Helena, for hun laver de skønneste smykker - jeg har en af hendes guldhalskæder, som var en del af en byttehandel for lææææænge siden. Udover halskæden har jeg inviteret min mor med på Tante T, hvor vi skal have deres High Tea med te, scones og kager.

Til gaven skulle selvfølgelig laves et kort, og det er virkelig længe siden, jeg sidst har klippeklistret, så nøj hvor jeg nød det! Jeg fik fundet teposer, klistermærke-pynt og en masse pap frem, og jeg havde lyst til bare at blive siddende hele natten (det gjorde jeg dog ikke...)

Min mors kort - Fredsteds grønne te med jasmin er pink med små hjerter <3

I onsdags var jeg lige forbi Søstrene Grene og der kom klippe-lysten også lige over mig, så fik købt lidt krea-materialer med hjem.


Min brors svigerfar holder 75 års fødselsdag i dag, og da jeg altid får en gave/blomst til min fødselsdag af ham og hans kone, har jeg pakket en rødvin ind og sat et lille kort på, og så tager mine forældre den med til fødselsdagsbrunchen.

Jeg får gaver af dem, fordi min bror og jeg jo altid holder fødselsdag sammen, og jeg har kendt hans svigerforældre længere end ham, fordi hans kone jo var min veninde før de fandt sammen :)

Jeg har også selv fået en lille gave af mine drenge, som min mor har sørget for, og drengene var SÅ glade for at have noget de kunne give mig. Det kom dog ikke som nogen overraskelse for mig, for hele dagen i går gik de og snakkede om at det var mors dag i dag, så det var jo tydeligt at de havde snakket om det med mine forældre. Men dejligt at blive forkælet lidt :)

Ønsker jer alle en dejlig søndag med en masse hygge og forkælelse :)

fredag den 6. maj 2016

Sol, snitter og skønt selskab

Mine drenge er på camping med mine forældre, så i går bagte jeg Maja Vases LÆKRE pistaciesnitter, og tog ud til min veninde i hendes fars kolonihave. Vi hyggede og legede med hendes søn Daniel på 14 måneder, og da han sov så vi to afsnit af Greys hvide verden (altså to afsnit som endnu ikke er vist i DK :)) og spiste kage.

Min veninde og hendes kæreste har lige købt hus få kilometer fra mig, og derfor har Daniel skiftet institution, og det krævede nogle madposer, fordi hans nye institution ikke har madordning.

På kantbåndet har jeg brugt min Pfaff til at skrive 'Frokost', 'Formiddag' og 'Eftermiddag', så der er helt styr på hvilket mad der er til hvilket tidspunkt. Jeg er selv ret godt tilfreds især med skrifttypen og valget af stoffer, og min veninde (og Daniel) blev jublende glade ved synet.

I dag har jeg passet Daniel i en del timer, så hans forældre kunne arbejde videre med deres hus, og da han kun sov 40 minutter, var der ikke meget tid til at sidde stille, men jeg nåede da at få et stykke pistaciesnitte - den kan virkelig godt anbefales!

Min veninde og hendes kæreste kom med kød, og så grillede vi sammen ved 17tiden. Det var super hyggeligt, men da Daniel var træt kørte de hurtigt hjem, og så kunne jeg lige nå at nyde de sidste af solens stråler med et glas hjemmelavet iste og lidt læsning.

Isteen er lavet på den grønne te "Friske ferskner", og det gjorde den meget mild i smagen. Den var lidt for tynd i smagen til mig, så jeg vil prøve med den sorte te "Den 7. Himmel". Begge teer er fra hjemmesiden Teacup.dk

– Dette indlæg indeholder affiliate links

tirsdag den 3. maj 2016

Trip trap hynder

I weekenden fik jeg lige færdiggjort to sæt trip trap hynder, og det er faktisk længe siden jeg sidst syede et sæt, så det var lidt sjovt at sy igen.


Den sorte hvide med stjerner er nok den type hynder jeg har syet allerflest af, men jeg har også fået syet flere i tekstilvoksdug. Jeg kan godt se det smarte i, at man bare kan tørre det af, men om sommeren må det være forfærdeligt at sidde på med bare ben... Nå det var lige en sidebemærkning :)

Denne voksdug er Susanne Schjernings "Happy horses orange", mens stjernerne er fra Stof&stil.

søndag den 1. maj 2016

April 2016

Der er ikke sket det helt store i april, det har bare været sådan en helt almindelig gennemsnitlig måned, med både sol og sne både vejrmæssigt og humørmæssigt. Arbejdet er underligt i øjeblikket, for der er en personeltilpasningsproces igang, og d. 25. maj ved man om man har job. Samtidig er der lige ansat en i min afdeling, og han skal begynde næste mandag. Virkelig spøjst, men jeg føler mig nogenlunde sikker ud fra hvad min chef har sagt til mig, men usikkerheden er alligevel til stede...

Håndboldens vintersæson er slut, og vi spiller nu sommerturnering, og det er altid i hverdagene, så jeg får ikke rigtig løbet i øjeblikket, og det gør vist at jeg mangler lidt overskud, så jeg skal have slæbt mig ud og løbe igen. Jeg har lige kigget på hvor meget jeg har gået/løbet de sidste par måneder, og selvom det er gode forbedringsmuligheder, så er jeg bare glad for at være kommet ud af døren.

Jan 16,7 km
Feb 29,2 km
Mar 13,3 km
Apr 22,7 km
I alt 81,9 km

Efter mødet i Syklubben i Køge i februar, blev jeg ret inspireret af Henriette (@dottie.dk), og derfor er jeg nu gået i gang med at prøve nogle nye mønstre, så jeg udvikler mig lidt. Jeg har gang i at sy nattøj til Oliver, han mangler i HØJ grad nattøj, så jeg håber jeg snart får gjort det færdigt (bukserne var nemme og ER færdige). Bluserne har stolpelukning, og da det er første og andet forsøg, synes jeg faktisk det gik ok. Jeg fulgte denne vejledning fra Stof2000.

Stof fra stof&stil (købt i 2014)

Også fra stof&stil
Af det nederste købte jeg 1 meter, og der kunne jeg få 1 langærmet natbluse og 1 par lange natbukser i str. 128 OG et par små bukser i str. 68! Det var jeg selv lidt imponeret over.

De blev solgt da jeg i går var på loppemarked.

I løbet af måneden har jeg også fået læst hele tre bøger færdig, så med de 11 jeg læste i 1 kvartal er jeg nu oppe på 14 bøger i år. Det synes jeg egentlig er ret godt gået :)


Denne var spændende set med arbejdsbrillerne på, for jeg fik forklaret nogle af de tekniske termer, jeg sidder med hver dag, ellers var den mest dagbogsagtigt og uden de store refleksioner.

Lizas bøger er jeg til gengæld helt vild med og jeg er allerede i gang med den næste :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...