lørdag den 21. januar 2017

Nem fredagsdessert

Sidste fredag var mine forældre på besøg. Vi havde ikke rigtig set dem siden jul, og samtidig begyndte håndboldherrernes VM - og Oliver er helt besat af at se håndbold (OG fodbold) på tv. Jeg fik hurtigt styr på aftensmaden, men kunne ikke rigtig beslutte mig for desserten, så det blev sådan lidt hvad jeg havde - men det var altså ret lækkert.

Jeg lavede is og frøs den ned i små hjemmeformede silikoneforme (jeg er helt vild med de her halvkugler, så de står på min ønskeseddel til min snarlige fødselsdag). Jeg pisker 2 æggeblommer med 50 g sukker, og vender 1/4 liter pisket fløde i. Derudover tilsætter jeg ca. 100 g chokolade, denne gang blev det Marabou Oreo.

For at hæve niveauet lidt, købte jeg en frossen brownie fra Føtex (den var på tilbud og er virkelig lækker, når man ikke lige har tid til at bage) og så købte jeg nogle (smagsløse!) jordbær, men fint og lækkert blev det :)


– Dette indlæg indeholder affiliate links

4 kommentarer:

  1. Hvor fint - hvor længe skal den version fryses, for at den er klar til spisning?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lavede dem torsdag aften og vi spiste dem fredag, men når de er så små kan de sagtens nøjes med kortere tid - kan dog ikke sige det mere præcist :(

      Slet
  2. Sødt med potions anretninger...hvis min mor glemmer at give fødselsdags ønsker skal hun måske have forme til sådan noget, hjemmelavet is er genialt, så kan man få den som man kan lide og tåle den,

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis :) det er heller ikke sidste gang jeg gør det sådan ;)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...