onsdag den 15. februar 2017

Buzzador #7 - Knorr måltidskit

Søndag morgen landede jeg i Kastrup efter en 8 timers flyvetur fra Washington DC. Jeg har været til møde med arbejdet, og mine drenge har derfor været hos både deres far og et par dage hos mine forældre. Resten af søndagen blev brugt på fødselsdagsfejring af min bror og mig, vi havde nemlig fødselsdag i fredags. Mandag hyggede ungerne og jeg med en lille køretur, og efter frokost blev vi enige om at se Krummerne: Alt på spil, som jeg optog i december, hvor der som altid bliver vist en masse familiefilm, men vi har sjældent tid til at se dem alle (så hurra for min optageboks fra YouSee!). På grund af jetlag faldt jeg i søvn allerede i begyndelsen af filmen, men drengene hyggede sig. Da jeg vågnede, var klokken over 17 og filmen var slut. Drengene ville gerne se den igen, mens jeg insisterede på, at vi først skulle have aftensmad. Heldigvis har jeg får lov at teste/buzze måltidskit fra Knorr, så maden blev hurtigt lavet.

Der skal tilsættes peberfrugt, løg, kokosmælk, kylling og grønne bønner.

Lækkert ser det ud, men nøj det var STÆRKT! Selvom jeg kun brugte ca. 2/3 af krydderibandingen og slet ikke tilsatte chilien OG havde dobbelt op med kokosmælk blev det for stærkt for mine drenge. Jeg kunne godt selv spise det, men hvis jeg skal lave det igen, bruger jeg helt sikkert mindre af krydderiet!

Inden jeg blev mor, brugte jeg faktisk ofte en af Knorrs måltidsblandinger og den hed vist også noget med Green Thai Curry, men det var meget bedre, så den her skuffede mig - havde troet/håbet det var min favotit for flere år tilbage..

Da ungerne i dag fik af vide at vi skulle teste denne, blev de straks bekymrede om dén også var stærk - heldigvis har mine forældre lige prøvet deres testsæt (jeg har i alt fået 15 pakker, hvoraf de 12 er givet væk til veninder og familie), og mine forældre syntes godt om den, så drengene var beroliget og turde godt smage :)

Her skal kun tilsættes løg, kylling og lidt fløde.
Jeg serverede broccoli til, da jeg synes der mangler noget grønt. Jeg har faktisk aldrig før smagt Tikka Masala, så jeg har intet at sammenligne med. Smagen var ganske god, dog var mandlerne kedelige, tørre og uden smag. Men den her kunne jeg godt finde på at købe, så jeg har nem og hurtig mad i vores travle hverdag.

Jeg synes pakken ser indbydende ud, men opskriften på bagsiden er meget svær at læse på den sorte baggrund - og det gælder begge pakker.

Vi så forresten Krummefilmen igen om aftenen - og selvom jeg synes bedst om de første 2 film med de oprindelige skuespillere, er det en film, som bliver gemt på min boks. Den var hyggelig og drengene var vilde med den - og på grund af filmen blev jeg nødt til at bage roulade, for det vidste Oliver ikke hvad var, men det får lige sit eget indlæg :)
– Dette indlæg indeholder affiliate links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...