torsdag den 25. maj 2017

80'er træning

I går aftes var sidste rigtige træning i FitChallenge, på søndag er der fit-test, men der er min veninde og jeg til triatlon. Der var 80'er tema i går, der var 80'er musik og vores coaches havde godt med 80'er neonfarver på, det samme havde også to andre 'fittere' udover min veninde og jeg. Jeg havde syet et par sved(hår)bånd og et par benvarmere til os hver. Vi var ikke kønne, men vi havde det sjovt. Min veninde var endda gået all in på blå øjenskygge og høj hestehale :) Jeg havde til gengæld et par fine neonfarvede øreringe på, som Oliver har lavet til mig, men som jeg ikke rigtig har fået brugt.

Pandebåndet er syet af et stykke ribjersey i 15x45 cm, hvis jeg skulle lave igen, ville jeg korte af i bredden, så det nok kun var 12 cm.

Benvarmerne blev syet af ribjersey i ca. 35x50 cm, men da jeg var lidt upræcis i klipningen blev de pink meget løse, og de gule var noget bedre - så de skal max. være 35 cm i bredden (og jeg har altså bredde lægge).

Min løbeholder til mobilen er blevet for løs! Om den er blevet slidt, om det er fordi jeg nu kun løber i t-shirt eller om overarmen er blevet mindre ved jeg ikke, men nøj den var løs! Så ind i skuffen og finde et stykke velcro og det er nu syet på, og mobilen kan nu sidde fast, når jeg er ude og løbe. Nu er sådan nogle holdere jo ikke specielt dyre, så jeg kunne jo have købt en ny, f.eks. denne fine i pink, men jeg kan godt lide at levetidsforlænge mine ting, så de holder længere :)

Proteinbaren er en af Bodylabs nye superior-barer, og de er vanedannende gode, næsten lige som at spise en twix :) Jeg har pt. kun smagt den med chocolate fudge brownie, men næste gang tror jeg, at jeg bliver nødt til at smage den med hvid chokolade og hindbær. 

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...