tirsdag den 2. maj 2017

Påskehygge

I påsken var mine drenge hos deres far, og derfor udnyttede vi weekenden før påske til lidt ekstra hygge. Fredag aften til Disney Sjov lavede vi vores egen lille fest. Mathias havde ønsket sig sukkerpyntede glas med drinks, ligesom de havde fået til afslutningsfesten i børnehaven.


Jeg havde lavet to fade med snacks og det gjorde det ud for vores aftensmad.
Drengene dækkede bord, og de valgte så juleservietterne :)

Der var kyllingeinderfiletter med en klat hvidløgsost og omviklet med bacon - de skal snart laves igen, for drengene ELSKEDE dem. I midten er der bønner med bacon og nederst er der emmentalerost i tern med en vindrue ovenpå.

Det var nemt at lave, og det var super hyggeligt at spise til Disney Sjov. Jeg overvejer lidt at gøre det igen på fredag. De mange grøntsager gør, at det nemt kan passes ind i min kostplan, og samtidig er det nemt at spise i sofaen. Jeg kan slet ikke vente til max hygge på fredag :)

3 kommentarer:

  1. Mmm de der kyllingespyd ser da super lækre ud! Er sikker på de vil falde i god herhjemme ;0)

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...