fredag den 30. juni 2017

Juni 2017

Juni har været en skøn måned, og jeg er slet ikke i tvivl om, at juli også kommer til at byde på endnu flere skønne stunder med dem, jeg holder allermest af.

Min store clevia - som jeg fik med da jeg flyttede hjemmefra i 2005 - blomstrede med sine fine orange blomster. Jeg er stolt, for min gartner-far kan ikke få hans til at blomstre, mens min nu blomstre for 2. gang - og jeg ved slet ikke hvad jeg gør :)

Jeg er begyndt at ELSKE at løbe, og jeg har nu for første gang nogensinde krydset de 6 km.

Jeg har nydt de lune stunder i solen.

Sommer betyder neglelak - og jeg er vild med denne Essie, som jeg købte med hjem fra USA i februar. Farven hedder 1168 Berry Treasures - de har ikke lige den i Matas, men de har mange, mange flotte farver, og jeg overvejer at købe Essie Trophy Wife 97, som vil passe perfekt til min nye bikini.


Jeg var så heldig at vinde en gratis fotografering hos Sabrina, og det resulterede i en masse gode billeder af mig og ungerne - tror et af dem skal op på væggen og så har min mor ønsket sig ét i fødselsdagsgave, jeg skal bare lige beslutte mig for hvilket det skal være.

I haven blomstrer mine roser på livet løs, og de er bare så smukke.

Jeg har fået lidt gang i læsningen igen, og denne kan varmt anbefales. Jeg glæder mig helt vildt til nr. 2 kommer, mon ikke den kommer til jul?

Skt. hans aften blev nydt i godt selskab herhjemme med friske jordbær fra haven og et par hjemmebagte chokolade-kransekager og i dejligt selskab. 

Ungerne og jeg har hygget os med at se Ludvig og Julemanden - siden jul har Oliver snakket om, at han ikke fik set afsnit 16, så vi lånte hele serien på biblioteket og har set den som godnathistorie eller som lidt eftermiddagshygge.

Nu er vi klar til juli. Klar til sommer. Klar til sommer. Klar til ferie. Og nedtællingen til afrejse ER igang :) Er I kommet i feriestemning?
– Dette indlæg indeholder affiliate links

onsdag den 28. juni 2017

Et par bestillinger

Sylysten er stor for tiden, mens den mulige tid er alt, alt for kort. Jeg trænger til weekend, ferie og fritid. Heldigvis står mine maskiner altid fremme og klar til bare at sy 5 minutter - hurra for mit syværelse :) De sidste par uger er et par bestillinger og lidt andet kørt igennem maskinerne - se hvad jeg har til salg på Instagram under navnet "handmadebypips".

Savlesmække og suttesnor - mener stoffet er fra Stof & stil for flere år siden.

Bloomers str. 68 - stof fra min arbejdstur til Brighton sidste år i juni.

Bloomers str. 68 med matchende savlesmæk og suttesnor i stof fra Stof2000.

Savlesmække og suttesnor i noget gammelt stof fra min mormor.

Endnu en babynest i det fine grå stof med stjerner fra Stof & Stil.

Et lille resteprojekt - en vimpelranke med 10 vimpler i de sartgrønne farver - stofferne er fra Stof2000 og Stof & stil.

WC renovering #3 - rummet

I slutningen af maj viste jeg de to første indlæg med renoveringen af mit gæstetoilet. Siden er der kommet filt op på væggene, og jeg har malet rummet med en knækket hvid farve.


Og så måtte jeg vente lidt på, at min gamle skolekammerat havde tid til at komme og lægge mine gulvfliser og lave en fin sokkelkant af de samme fliser. De hedder Quarz Kompo, måler 30x30 cm og er bare så fine med det glimtende - jeg er SÅ tilfreds med mit valg :)



I weekenden lavede min far også det meste af loftet, der mangler lige lidt lister og sådan. Næste step er at få håndvask/skab og toilettet op. Nøj, hvor jeg glæder mig til igen at have to toiletter, samt slippe for byggerodet :)

Det fine nye træloft, før var der store hvide gipsplader.

Oven på cisternen skal der være en bordplade, og der er min far (også) igang med at undersøge noget for mig. Vi har snakket om forskellige alternativer, men er endnu ikke kommet frem til den perfekte løsning. Indtil videre har jeg bare den træfarve plade henover. 

mandag den 26. juni 2017

Duften af sommer #1 - kokos

Uhmmm duften af kokos får mig altid til at tænke på min barndomsferier på italienske strande, den der duft af solcremer med kokos og så frugtsælgerne på stranden, som sælger helt frisk kokos, mmmmmm. Jeg har kigget hele Matas' sortiment igennem for solcremer, og jeg kan ikke finde én med kokosduft - kan du hjælpe mig?

Til SFO sommerfesten sidste fredag tømte jeg fryseren for 1,6 kg kagerester, som jeg tryllede om til kokosromkugler efter denne lækre opskrift

Her i weekenden var jeg på forkælelses- og hyggeweekend med min veninde på Ystad Saltsjöbad, og nøj der er lækkert derovre. Området er lækkert, spaen er skøn og værelserne hyggelige. Det er absolut ikke sidste gang jeg skal derover. Min veninde havde pakket lidt lækkert til hyggen på værelset, og jeg blev glad for at se Rittersporten med kokos, for jeg har en kokos-mani for tiden - måske er det min snarlige sommerferie, som prøver at få mig i rette stemning :) hver måned får jeg en Goodiebox tilsendt for 169 kr., og i en af de tidligere boxe var denne Miracle Hair Treatment fra Eleven Australia, som er en leave-in hårkur med kokosduft. Den er desværre allerede tom, men jeg har heldigvis fundet forhandlerlisten, og en lokal frisør skulle forhandle den :)

I dag kom min kollega og spurgte om jeg ikke ville smage hendes hjemmelavede bountybarer, og selvom jeg ihærdigt forsøger at komme tilbage til kostplanen, kunne jeg ikke sige nej. De var virkelig lækre, og virkelig nemme at lave:
1 pose kokosmel
1 dåse kondenseret mælk
De to ting blandes sammen og stilles på køl i et fad.
Kokosmassen skæres ud og overtrækkes med mørk chokolade
nemt ikke?


For at blive i kokos-verdenen har jeg her til aften skænket mig en drink med malibu ogcola og spiser små kokosstykker til - jeg glæder mig mere og mere til ferie :) Kun 9 arbejdsdage tilbage, og det kan kun gå for langsomt!
– Dette indlæg indeholder affiliate links

søndag den 18. juni 2017

Appelsin muffins

I går formiddags holdt min svigerinde og jeg sommerafslutning med vores U6 håndboldhold. Vi legede en masse sjove lege, og børnene kæmpede flere gange mod deres forældre. De er så seje, og det er SÅ givende at stille vækkeuret hver lørdag morgen for at træne de dejlige unger (deriblandt min Mathias og min ældste niece). Efter træningen hyggede vi med juice og mine hjemmebagte appelsinmuffins.

Opskriften er min egen, hvor jeg bare har tilsat 100 g hakket mørk chokolade.



onsdag den 14. juni 2017

Rabarber-cheesecake

Jeg har mixet nogle forskellige opskrifter, og har lavet den her to rabarber-cheesecake.


Bunden:
300 g knuste/blendede kiks, jeg brugte Digestive
125 g smeltet smør

Smørret blandes i de knuste kiks og presses ned i en springform (24 cm). Stilles i køleskabet, mens ostefyldet laves.

Ostefyldet er lavet efter denne opskrift.

Ovenpå er en gele lavet af rabarbersirup. Jeg har lunet 2 dl sirup (er sikker på al slags saft/sirup) kan anvendes. I den lune sirup udrøres 3 blade husblas, som er blødgjort i koldt vand. Det afkøles lidt, inden det hældes ud på kagen.


Når geleen er stivnet, kan kagen pyntes efter ønske.
Jeg har brugt Valrhona pearls og skovsyre.

– Dette indlæg indeholder affiliate links

mandag den 12. juni 2017

Klæd ud sommerfest

På mit arbejde er sommerfesten en temafest. Sidste år var det oktoberfest, hvor flere havde været nede i en kostumebutik i nærheden for at købe lederhosen og dirndl. Jeg nøjedes med at købe en dirndl-top og så bruge en almindelig nederdel. Enten var de købte kjoler MEGET korte eller MEGET lange.

I år var temaet Western, og der passer min top fra sidste år faktisk fint til. Efter mit vægttab er toppen egentlig lidt for stor, men da der samtidig ikke var den store udklædningssnak i min division, droppede jeg toppen og nøjedes med den cowboyhat, som jeg lånte af min veninde samt mine nye Tommy Hilfiger støvler og så jeans naturligvis.

Inden sommerfesten havde vi idrætsdag, hvor vi bl.a. havde besøg af denne søde tyr :)



En af mine kollegaer havde dog den fedeste udklædning, og den vil jeg prøve at overtale en af drengene til at være til fastelavn.


Tænker ikke det kan være så svært at lave? Er du begyndt at tænke udklædninger til halloween og/eller fastelavn?

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Banan-pandekager deluxe

I sidste uge havde jeg et par lidt trætte bananer, og derfor tryllede jeg dem om til bananpandekager. De to bananer blev blendet sammen med 4 æg, lidt kanel og 1-1½ dl havregryn, og så blev de stegt i kokosolie på min blinispande.


Fredag fik mine drenge et par af pandekagerne med i madpakken, og jeg glæder mig til at høre, hvad de syntes om det, når de i morgen kommer hjem til mig igen.

I lørdags serverede jeg de resterende pandekager med smørepålæg, jordbær i skiver, chokoladesauce og kakaonibs ude i haven i skønt selskab.


– Dette indlæg indeholder affiliate links

mandag den 5. juni 2017

Fars dag

Min dejlige far er også blevet fejret i dag. Med en æske ølfrøer fra vores lokale Kleine's Cafe og så med en Hugo Boss deo fra Matas.


Jeg lavede naturligvis et kort til ham:
Turkise teposer fra Fredsted, et par satinbånd og så FAR skåret i selvklæbende folie på min Cameo. Det selvklæbende folie er fra Hobbygaarden i Kaas.

Jeg er blevet vild med at bruge brunt indpakningspapir og så med et fint satinbånd - overvejer at gøre det samme til jul (er det for tidligt at tænke på jul nu?)

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Bloomers

Jeg har igen fået syet nogle bloomers - er vild med de små blomstrede shorts <3

Str. 86/92 i stof fra Stof&stil

Str. 86/92

2 par i str. 68/74
Det hvide stof har jeg fået fra min mormor for maaaange år siden, det støvblå er vist nok fra Stof&stil

fredag den 2. juni 2017

Rabarbertærte med rabarbermousse

Efter to måneder stort set uden hjemmebag, bagte jeg i weekenden denne lækre rabarbertærte fra Maja Vase. Min rabarber er ikke så store, så i fredags cyklede jeg over til mine forældre og tog noget af min mors KÆMPE plante. Jeg brugte den rødeste del af rabarberen til moussen og den grønne del i selve tærten. Jeg har ikke de forme Maja bruger, så jeg har bagt tærten i min aflange tærteform og så støbt moussen i en silikoneform til popcakes.

Tærten er pyntet med Valrhona chokoladeperler og gul skovsyre fra en af mine lokale planteskoler. De havde ingen rød skovsyre, men den gule er også ret så fin.
Tærten blev serveret til mit bestyrelsesmøde i mandags, og mine med-bestyrelsesmedlemmer jublede over igen at få mit hjemmebag :)

Rabarberkompotten fra moussen hældte jeg i to små dessertglas, hvor også resten af moussen kom over. Synes det var synd bare at smide det ud, og det smagte altså ret så skønt. Den syrlige kompot med den søde mousse - måske skulle der have været lidt knasende makroner henover, men nøj det var lækkert.
Resten af tærten samt "reste"-desserten blev nydt i haven tirsdag eftermiddag i skønt selskab <3

– Dette indlæg indeholder affiliate links

torsdag den 1. juni 2017

Konfirmation 2017 #2

I lørdags blev min ældste kusines datter konfirmeret. Det var en varm, solrig og smuk dag, og festen blev holdt lige ned til Roskilde Fjord.


I sidste uge købte jeg jo nye sko, og de sølvfarvede med glimmer blev jeg nødt til at tage på til konfirmationen. Jeg har tabt mig ca. 7 kg de sidst 8 uger, og derfor kunne jeg nu gå i klædeskabet og finde 3 forskellige grå kjoler, som jeg nu igen kan passe.


Om håndleddet havde jeg to armbånd, som begge betyder MEGET for mig. Det sølvfarvede Dyrberg/Kern har jeg for mange år siden fået af min faster, tror det var da jeg blev enten bachelor eller kandidat - kan simpelthen ikke huske det. Det sorte er fra Kræftens Bekæmpelse, og de to armbånd betød, at jeg havde min kære faster i tankerne til hendes ældste barnebarns konfirmation. Noget hun jo desværre ikke nåede at opleve, da vi mistede hende i oktober 2015 til kræft.



Jeg lavede kort fra både mine forældre og fra mig selv. Begge med teposer fra Fredsted, og begge holdt i de lilla nuancer.

Min mor havde foldet pengene, og gjort det lidt sjovere end bare nogle sedler i en kuvert.
Endnu sjovere var gaven fra min bror og svigerinde: 
En murerspand fyldt med sand, to skovle og så var det ellers bare om at grave 80 femkroner frem fra sandet :)

Jeg syede en toiletpung og købte et gavekort til Matas.
Pungen er syet af to stykker stof i målet 20 x 34 cm og en 20 cm lynlås i toppen.


– Dette indlæg indeholder affiliate links
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...