torsdag den 1. juni 2017

Konfirmation 2017 #2

I lørdags blev min ældste kusines datter konfirmeret. Det var en varm, solrig og smuk dag, og festen blev holdt lige ned til Roskilde Fjord.


I sidste uge købte jeg jo nye sko, og de sølvfarvede med glimmer blev jeg nødt til at tage på til konfirmationen. Jeg har tabt mig ca. 7 kg de sidst 8 uger, og derfor kunne jeg nu gå i klædeskabet og finde 3 forskellige grå kjoler, som jeg nu igen kan passe.


Om håndleddet havde jeg to armbånd, som begge betyder MEGET for mig. Det sølvfarvede Dyrberg/Kern har jeg for mange år siden fået af min faster, tror det var da jeg blev enten bachelor eller kandidat - kan simpelthen ikke huske det. Det sorte er fra Kræftens Bekæmpelse, og de to armbånd betød, at jeg havde min kære faster i tankerne til hendes ældste barnebarns konfirmation. Noget hun jo desværre ikke nåede at opleve, da vi mistede hende i oktober 2015 til kræft.



Jeg lavede kort fra både mine forældre og fra mig selv. Begge med teposer fra Fredsted, og begge holdt i de lilla nuancer.

Min mor havde foldet pengene, og gjort det lidt sjovere end bare nogle sedler i en kuvert.
Endnu sjovere var gaven fra min bror og svigerinde: 
En murerspand fyldt med sand, to skovle og så var det ellers bare om at grave 80 femkroner frem fra sandet :)

Jeg syede en toiletpung og købte et gavekort til Matas.
Pungen er syet af to stykker stof i målet 20 x 34 cm og en 20 cm lynlås i toppen.


– Dette indlæg indeholder affiliate links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...