søndag den 13. august 2017

Oprydning i syprojekterne

Næste weekend står i syningens tegn, men inden da prøver jeg at få færdiggjort de mange ufærdige projekter jeg har liggende. Jeg har jo stadig en tendens til at begynde flere ting end jeg får afsluttet, så indimellem må jeg lige tage mig sammen og få en stak ting færdigt.

Før min ferie i Italien havde jeg en syaften med min søde veninde @fru.aaboe, og jeg fik lagt 2 - TO - bluser op, inden min tvillingenål knækkede. Jeg har aldrig haft den store succes med tvillingenålen, og det brokkede jeg mig lidt over på Instagram. @brineh spurgte hvorfor jeg ikke brugte min Janome Coverpro, og det var jo et godt spørgsmål! Med lidt hjælp fra @littlehugelove havde jeg mod på at få lagt de sidste bluser/toppe op i dag.


Det gik ikke helt godt med de grønne, undertråden er lidt for stram. Det blev heldigvis meget bedre med hhv. pink og sort tråd - og nu har jeg skrevet en seddel til mig selv med indstillingerne, så jeg kan huske det til næste oplægning.

Jeg fik også færdiggjort et legetæppe, som længe har ligget i sybunken.
Det skal nok til Århus, hvor min veninde venter barn nr. 2 til november.

Jeg har stadig flere ufærdige ting liggende, men det her hjalp nu altså alligevel en del :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...