tirsdag den 5. september 2017

Duften af sommer #4 - hindbær

I løbet af sommeren har vi spist masser af hindbær. Jeg har vel 50 buske, så det bliver til en del hindbær. Men især Mathias ELSKER hindbær, og derfor når de fleste at blive spist, inden jeg kan nå at lave kage, syltetøj eller andet i den dur.

Vi har spist vafler med hindbær..

Vafler med flødeskum, nutella og hindbær - så bliver det ikke meget bedre :)


Chokoladekage pyntet med hindbær.

Der var desværre ikke nogen hindbær tilbage efter min ferie i Italien, så jeg blev nødt til at købe nogle bær til min venindes kage til sønnens dåb.

Hindbærtærte med nutellefrangipane :)


Bodylab har lavet nogle proteinbarer med hindbær, og de er så lækre. Jeg er blevet lidt træt af dem med chokoladesmag, så det er godt med et friskt alternativ. 
Psst der er fri fragt indtil torsdag d.7/9 kl. 10 :)

For nylig begyndte hindbærene igen at komme med røde bær, så da det var godt vejr sidste tirsdag, spiste vi koldskål med hindbær til aftensmad. Oliver havde en legekammerat med hjemme, og han synes vist godt om maden :)

I Goodiebox har jeg på et tidspunkt fået denne lækre scrub, som har den fineste duft af hindbær. Den kommer helt sikkert på min ønskeseddel til jul. Den fås i Matas, så den er nem at finde og det er noget min familie plejer at være glade for :)

I lørdags nød jeg lidt fred og ro om morgenen. Drengene var hos deres far, og min kæreste sov længe. Jeg tog lidt græsk yogurt og sødede med honning og vaniljesukker, dryssede med chokolademüsli og toppede med friske hindbær fra haven.

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...