torsdag den 12. juli 2018

Min irriterende mor

Ej, okay så irriterende er hun altså heller ikke. Hun ved bare hvad hun vil have (og dermed bestemt også hvad hun IKKE vil have), og det er vel egentligt et ret sundt træk?

Jeg syede i juni en ny toilettaske til min mor, så der kunne være plads til både føntørrer og alt det andet, hun skal have med op i toiletbygningen når hun skal bade på campingferierne. Men tasken var ikke helt stor nok, for hendes børste kunne ikke være der. De sidste par dage har jeg fået syet en ny, og nu tror jeg i hvert fald hun har plads nok :)


Igen er den syet af rester fra min mors to store limegrønne tæpper til campingvognen. Jeg afleverede den på vej hjem fra arbejde, men min mor var først hjemme senere. Hun sendte straks en sms og takkede - og nu er hun vist klar til at pakke campingvognen og køre sydpå. Jeg tror jeg vil sy nogle i almindelig størrelse, så drengene kan få hver deres til vores snarlige ferie. De er også så småt begyndt at interessere sig for hårvoks og den slags klister, så det er vist på tide de får deres egen toilettaske :)

Hvis du selv har lyst til at sy en toilettaske, kan du se link til vejledning i dette indlæg med lidt ekstra fif til syningen :) Jeg bruger almindelig bomuld yderst og voksdug/tekstilvoksdug inderst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...