fredag den 30. juni 2017

Juni 2017

Juni har været en skøn måned, og jeg er slet ikke i tvivl om, at juli også kommer til at byde på endnu flere skønne stunder med dem, jeg holder allermest af.

Min store clevia - som jeg fik med da jeg flyttede hjemmefra i 2005 - blomstrede med sine fine orange blomster. Jeg er stolt, for min gartner-far kan ikke få hans til at blomstre, mens min nu blomstre for 2. gang - og jeg ved slet ikke hvad jeg gør :)

Jeg er begyndt at ELSKE at løbe, og jeg har nu for første gang nogensinde krydset de 6 km.

Jeg har nydt de lune stunder i solen.

Sommer betyder neglelak - og jeg er vild med denne Essie, som jeg købte med hjem fra USA i februar. Farven hedder 1168 Berry Treasures - de har ikke lige den i Matas, men de har mange, mange flotte farver, og jeg overvejer at købe Essie Trophy Wife 97, som vil passe perfekt til min nye bikini.


Jeg var så heldig at vinde en gratis fotografering hos Sabrina, og det resulterede i en masse gode billeder af mig og ungerne - tror et af dem skal op på væggen og så har min mor ønsket sig ét i fødselsdagsgave, jeg skal bare lige beslutte mig for hvilket det skal være.

I haven blomstrer mine roser på livet løs, og de er bare så smukke.

Jeg har fået lidt gang i læsningen igen, og denne kan varmt anbefales. Jeg glæder mig helt vildt til nr. 2 kommer, mon ikke den kommer til jul?

Skt. hans aften blev nydt i godt selskab herhjemme med friske jordbær fra haven og et par hjemmebagte chokolade-kransekager og i dejligt selskab. 

Ungerne og jeg har hygget os med at se Ludvig og Julemanden - siden jul har Oliver snakket om, at han ikke fik set afsnit 16, så vi lånte hele serien på biblioteket og har set den som godnathistorie eller som lidt eftermiddagshygge.

Nu er vi klar til juli. Klar til sommer. Klar til sommer. Klar til ferie. Og nedtællingen til afrejse ER igang :) Er I kommet i feriestemning?
– Dette indlæg indeholder affiliate links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...