søndag den 9. juli 2017

Stædig lille pige

For en måneds tid siden syede jeg en fin blomstret kjole til min lille niece Augusta. Hun havde den på i 5 minutter, og så sagde hun "mig kjole af!" Hun er en skøn, men noget stædig lille pige.

Stof fra Stof & stil for et par år siden
Mønster L fra bogen "Sy til piger 2-6 år".

Lille Augusta bliver 2 år i dag, og derfor har jeg syet noget tøj til hende. Hun er vild med spiderman, så jeg har købt noget digitalprintet jersey med hendes elskede edderkoppemand. Jeg har syet en T-shirt (ranglan fra ottobre), undertrøje (mønster fra minikrea) og en kjole (Ottobre nr. 3/2014). Derudover fandt jeg et par små solbriller i Normal.


Oliver har lavet den fine perleplade ud fra et billede på google

Lille Augusta var lidt overvældet af de mange gaver, og var mere interesserede i det lille glas lakridser vi havde med til hendes storesøster, så hun reagerede ikke rigtig på gaven. Hurtigt blev interessen for solbrillerne vakt, og hun spiste boller og fødselsdagskagemand med dem på. Lidt senere fik jeg lokket hende til at prøve kjolen, og hun ville så gerne have den af igen, men heldigvis fik Mathias distraheret hende med noget leg, og hun beholdt kjolen på. Og når nogen af gæsterne så på hende sagde hun "se fin kjole". Så min mission lykkedes vist :)

– Dette indlæg indeholder affiliate links

2 kommentarer:

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...