søndag den 3. september 2017

August 2017

Det er blevet hverdag igen, og jeg har nu to skolebørn. Det betyder dog også at de er så store, at de selv kan gå hjem, når der er behov for det. De er så søde og hjælpsomme over for hinanden - især når jeg ikke er til stede.
Jeg har også brugt måneden på at tænke på mine prioriteringer, hvad vil jeg gerne bruge min fritid på. Jeg elsker at sy, at læse og løbe. Jeg er håndboldtræner for Mathias, jeg er næstformand i grundejerforeningens bestyrelse og jeg har et job jeg holder meget af. Og så er der ham den skønne mand, som har taget mit hjerte - og liv -  med storm. Hvad vil jeg prioritere, og hvad vil jeg sortere fra? Jeg er på ingen måde færdig med at tænke, men er påbegyndt sorteringen. Jeg har valgt en masse virksomheder fra på Instagram, og foretrækker de (hovedsaglig kreative) konti som inspirerer mig. Og det samme er gjort på Bloglovin'. På facebook har jeg valgt at unfollowe perifære venner, da jeg vil nøjes med at se mine 'rigtige' venners nyheder mm.

Jeg har længe brugt at for meget energi i at glæde andre, i stedet for at tænke på mig selv og mine nærmeste. Det har min mor påpeget overfor mig L Æ N G E og efter kun en måneds kæresteri begyndte min kæreste at sige det samme. Derfor har jeg nu endelig fået påbegyndt lidt omlægninger i mine prioriteringer..


En stor del af august har kæresten og jeg brugt alene-voksen-tiden på at hygge med Game of Thrones. Første sæson lånte jeg på dvd, men resten har vi set på HBO. I aften skal vi se sidste afsnit af sæson 6 :)

Efter sommerferien har jeg haft en stor læselyst, så jeg skyndte mig at låne Anja Andersens nyeste bog "Det er aldrig for sent at blive den man er". Jeg gav min morfar den i julegave, men har bare glemt at låne den tidligere. Den giver et super godt indblik i, hvorfor hun har opført som hun har, og så fortæller den (som titlen afslører), at det aldrig er for sent at ændre sig selv og sit liv.


Min lille store dreng er begyndt i skole <3
 
Til min mors fødselsdag stod jeg igen for kagen, og min mor valgte rabarbertærten, som jeg nu har bagt en del gange tidligere.

Jeg har fået cyklet og løbet enkelte gange i august, og jeg savner det. Det har bare været en travl måned, og jeg har fået nedprioriteret det lidt, men i september skal jeg i gang igen, og så overvejer jeg at tage endnu en runde FitChallenge i oktober/november, fordi jeg savner træningen.

I sidste weekend var vi jo til min lille ny nieces dåb, og hendes storesøster på 9-10 år fik sammen med en jævnaldrende pige lokket min kæreste til at klippe en rose af en af deres buske og give til mig <3 blev så glad og overrasket.

August har mest af alt været travl, og det håber jeg på at lave om på her i september.

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...