lørdag den 31. marts 2018

Marts 2018

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Marts måned har været hård! Ingen tvivl om det. Vi har været hårdt ramt af sygdom. Jeg har været forkølet oveni en travl periode på arbejdet. En kollega er langtidssygemeldt og vi andre trækker så lidt mere.
Måneden har været fuld af tedrikkeri med honning for at få forkølelsen væk. 

Jeg har endelig fået købt David Rios chaipulver - mums! Jeg har købt min i Matas, da jeg fik et gavekort i fødselsdagsgave, men hvis man køber mere end én kan det svare sig at købe hos Kaffekapslen

Jeg var i biffen med en veninde og se den 3. 50 shades of Grey film og så spiste vi burgere bagefter. Skøn aften med min veninde, hvor vi lige fik luftet lidt ud med frustrationer om kæresterne, børnene og alt det andet.

Jeg ryddede sne hos mine forældre - men det meste var nu smeltet, da de kom hjem fra Tenerife.

Foråret har ladet vente på sig, og kulden og vinterjakken har været en fast partner gennem hele måneden.

Mathias var syg to weekender i træk, og da han 2. gang var syg 5 dage i træk, var jeg forbi lægen. Han røg på en uges penicillin mod hans skarlagensfeber. Jeg havde heldigvis mulighed for at arbejde hjemme et par dage og passe ham - og samtidig skulle Kim køres til lægen med betændelse i sit venstre underben. Han har virkelig haft smerter og været handicappet, så det har været en hård måned på sygdomsfronten.

Koldt men smukt - jeg glæder mig dog til foråret kommer igang.

Måneden har også budt på Olivers 9 års fødselsdag. 

Jeg har fået syet en masse mindre hængepartier, bl.a. har jeg repareret noget af min morfars tøj, syet nogle bestilte gardiner samt denne suttepose til mine gode bekendte Camilla. 

Jeg fik ikke sendt julekort i 2017, så jeg har fået svaret på det ene kort jeg modtog. Det er fra en studenterveninde, som er flyttet til den anden ende af landet. Jeg er glad for at høre fra hende den ene gang om året, og derfor fortjente hun en hilsen til gengæld. 
Min rigtig gode Århus-veninde er flyttet til Horsens, og hun skulle da have en kombineret påske- og indflytnings-hilsen. Hun fik ligesom min mor en lækker pose te, nemlig rooibosteen Capetown fra teacup.dk - den er med citrus og passionsfrugt.

Jeg er MEGET spændt på hvad april kommer til at bringe. Vi har hentet vores lille hvalp og skal have en ny hverdag op og stå. Samtidig er der stadig risikoen for strejke og lockout (selvom den er udskudt 14 dage) - jeg er udtaget til begge dele, så det hele er en smule uvist lige nu. Men ét er sikkert, april kan kun blive bedre end marts!

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Påskeæg til min mor

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Jeg har ikke fået nogle gækkebreve, men har givet et enkelt påskeæg væk. Min mor var modtageren - hun er min støtte i alt, og hun gør meget for mig og især for drengene. Og derfor fortjente hun lidt forkælelse.

Ægget har der været M&Ms i, og er genbrug. Teen er Cape Town (citrus og passionste) fra Teacup.dk og så fire små passionstrøffelæg fra Peter Beier Chokolade.


– Dette indlæg indeholder affiliate links

fredag den 30. marts 2018

Kreahygge med børnene

– Dette indlæg indeholder affiliate links

I første halvdel af min 11 dage lange påskeferie havde jeg drengene hjemme hos mig, og udover vores tur på glas-galleriet har vi hygget herhjemme og været med olderne til gymnastik med ældresagen (av mine mavemuskler.... haha). Vi har bl.a. spillet computerspil, syet og leget med HAMA perler.

Oliver er i gang med Løven fra Anja Takacs' Perlevenner.

Mathias lavede en fin guld/hvid halskæde.

Jeg fandt denne kylling på Pinterest - tror også det er en af Anja Takacs' figurer, men er ikke helt sikker.

Jeg har limet et grillspyd bag på kyllingen og nu pynter den i min altankasse i forhaven.

– Dette indlæg indeholder affiliate links

torsdag den 29. marts 2018

Påskekrea

I søndags havde jeg inviteret min mor med på tur med drengene. Vi kørte en tur til Skibby, hvor Galleri Svaneskov ligger. Jeg fik ideen via Instagram, hvor @frk_jl forrige weekend viste et billede fra deres tur på galleriet. Galleriet er med glaskunst og i de to forgangne weekender har der været åbent hus til selv at lave påskeæg.

Mathias koncentrerede sig meget om sine tre æg, men efter ca. 45 minutter kunne han ikke mere.

Oliver lavede to æg, men blev distraheret af en ung kvinde, som sad og lavede en fin bryllupsgave med hjerter på ved siden af ham.

Mine to æg

Mathias' 3 æg

Min mors to æg

Olivers to æg.

Min far har hentet æggene for mig/os, da vi er taget på påskeferie. Drengene er med deres far på Bornholm og besøge farmor og farfar, mens vi er taget på besøg hos Kims familie.
Jeg får egentlig sjældent pyntet op til påske, måske fordi Olivers fødselsdag ofte ligger lige inden påske, og så er alt fokus på det. Men med så fine æg, bliver jeg NØDT til at pynte fint op næste år :)

onsdag den 28. marts 2018

Oliver 9 år

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Oliver fyldte 9 år i lørdags. Det var en dag han længe har set frem til. Han var især spændt på alle gaverne, men vi snakker også meget om at det er hele hyggen og samværdet med familien som betyder mest.

Af mig, Mathias og Kim fik han en lækker Hummel trøje (pt. er de sat ned til 129,95 så længe lager haves i fem forskellige farver) og et par matchende sneakers også i Hummel - må vist bare indrømme, at jeg er vild med Hummels design - har jo også selv lige købt to par sneakers til mig selv :)

Han fik faktisk også et nyt spil til Xbox'en og nogle Pokemonkort, de er nemlig stadig i ret så høj kurs herhjemme :) I Xbox spillet er det mega sejt, at første del af spillet er træning i de seje tricks som ninjaerne kan - og når så ninjaerne skal ud og redde verden, har man lært de tricks man skal kunne.

Oliver fik også to forskellige udgaver af Vildkatten, en med 300 billeder og denne med 400 billeder. Den "lille" kommer med hjem til hans far, mens denne bliver hos os. Jeg har faktisk aldrig spillet det før, men har hørt meget godt om det.

Oliver fik også to kontorstole fra IKEA (den ene køber lillebror af ham), et sæt Minions nattøj fra H&M og et Garmin Vivofit3 - sidstnævnte går han MEGET op i. Han traver hvileløst rundt herhjemme for at få flere skridt :) Det stabiliserer sig sikkert, når nyhedsværdien forsvinder lidt.

– Dette indlæg indeholder affiliate links

tirsdag den 27. marts 2018

Poolparty fødselsdag

– Dette indlæg indeholder affiliate links
Siden jul har Oliver snakket om at holde fødselsdag i svømmehallen - og det gjorde vi så for klassens drenge i fredags. På invitationerne skrev vi, at Oliver inviterede til Pool Party, og det forsøgte jeg så at holde som tema med maden og pynten.

 
Sportssodavand med blå frugtfarve og vingummifisk i bunden - og selvfølgelig sugerør og parasoller

Pølsehorn og frugtspydene var et hit og jeg kunne sagtens have lavet dobbelt så mange - de knægte spiser jo helt vildt...!

Kagen var en Matilde-kakaokage som fik en omgang turkis glasur.
Knuste digestive kiks fungerede som strandsand og så blev forskelligt vingummislik til badeudstyr. De to livreddere i svømmehallen var vist mere imponerede over den end drengene var :) haha...

– Dette indlæg indeholder affiliate links

mandag den 26. marts 2018

Påskecupcakes

– Dette indlæg indeholder affiliate links

I torsdags havde Oliver påskefrokost i skolen, og jeg havde (selvfølgelig) skrevet mig på kagen. Jeg valgte at bage mine appelsin-cupcakes og så pynte med en MEGET tyk kakaoglasur og nogle Haribo lakridsæg. Glasuren blev sprøjtet med en stjernetyl til en 'fuglerede'.



– Dette indlæg indeholder affiliate links

tirsdag den 20. marts 2018

Entre renovering #2 - nye møbler

Det er dejligt med et lille renoveringsprojekt, for så kan man hurtigt se resultatet! Lørdag fik jeg malet, og søndag kom min far og hjalp mig med at hænge de nye møbler op.

Entreen virker meget større nu bænk og kommode er væk. I stedet for er 6 af IKEA Trones skoskabe kommet op på væggen. Jeg ved ikke helt, hvad vi skal have op på væggen endnu, men jeg skal ud i et byggemarked og finde en træplade, som kan ligge ovenpå skoskabene, for at give en lidt bedre finish (set på Pinterest). 

Også knagerække/hattehylde og skoreol er blevet skiftet ud. Det jeg havde før, fulgte med huset dengang i 2009... De nye er fra IKEA, hedder Tjusig og matcher de sorte skoskabe. Jeg er ret glad for det lidt lettere udseende, men jeg skal have fundet nogle knager til børnene, for de kan ikke nå denne.

En stor hvid væg, et blankt lærred til at indrette - dekorere - pynte. 
Men som nævnt skal jeg/vi have fundet den træplade først, og så se hvad/hvor meget der kan/skal stå på hylden og hvad/hvor meget, som så skal op på væggen.

søndag den 18. marts 2018

Gardiner

Jeg har fået syet to sæt gardiner på det seneste. Det er bare en helt igennem kedelig opgave, men nu er det gjort! De stjernevrimmelede gardiner er til en mor fra Mathias' klasse, og de har været undervejs siden januar. Men vi har været ramt af al mulig sygdom de sidste par uger, så min energi har været ikke-eksisterende.


I sommers gik jeg i gang med de smukke blå mørklægningsgardiner til Olivers værelse. Og dem har jeg nu endelig fået syet færdig - Oliver har været MEGET tålmodig og blev simpelthen så glad. Han har stort set sovet alene på sit værelse siden gardinerne kom op. Ellers har han sovet inde hos Mathias siden august...


Gardinstængerne er fra IKEA.
Mørklægningsstoffet er fra sykiosken.

lørdag den 17. marts 2018

Entre renovering #1 - Før billeder

Dengang jeg(vi) købte hus, sagde mine forældre til mig ".. at husejere altid har nok at gøre". Og jeg tænkte sikke noget pjat, for man kan jo ikke blive ved med at ændre, renovere og lave om. Men det kan man! Sidste forår fik jeg lavet mit skønne gæstetoilet, og jeg er stadig helt vild med det hele - især glimmer-gulvfliserne :)

Jeg har masser af ideer især for køkken og bryggers, men det er altså en noget større omgang! Så nu laver vi lidt i entreen i stedet for. Vores entre er ca. 1,7 x 3,9 m, dvs. ca. 6,5 m2, hvoraf noget er fyr og skab med eltavle og vandmåler. Jeg synes ofte der roder lidt for meget, og flere skolebøger er faldet ned bag bænken, og så er der faktisk ikke malet siden vi flyttede ind i december 2009. Entreen trænger virkelig til et lille ansigtsløft :) Her er FØR-billederne

Det orange/gule billede har jeg malet engang for mange år siden. Det hænger egentlig lidt dårligt der, for der er ikke så meget plads, og folk får ofte skubbet til det på vej ind eller ud af døren. Jeg overvejer om der skal være en stor wallsticker med noget familie-citat, eller om jeg skal købe en plakat (der vil rammen, være lidt smallere end den nuværende). bypopp.dk har 20% rabat indtil d. 19. marts, da de har skiftet ejere - de har nogle ret seje by-plakater, men min by er endnu ikke lavet - men synes nu denne her plakat er ret sej.

Vi har mange jakker hængende, og mit store ønske er, at få fjernet de gamle skabe omkring fyr, gas og el, og så få sat noget mere funktionelt op. Det bliver desværre ikke i denne omgang, da det vil blive dyrere end hvad vi pt. har råd til. Men mange af skoene skal fjernes fra gangen, hvilket nok er meget smart, når vi snart får en lille hvalp i huset.


Bænken bliver ofte afsætningsplads for alle ungernes tasker og alt muligt andet. Det ser alt for rodet ud, og fylder lidt for meget i den smalle gang. Jeg har været på Pinterest og fundet en god og rimelig billig løsning. Jeg er så småt gået i gang med at tømme entreen, og så skal den males og så kan jeg gå i gang med det sjove, nemlig selve indretningen.

onsdag den 14. marts 2018

Månedens ide #3 - sjove bodyer

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Mine veninder smutter stadig babyer ud, som mandler i et storkøkken i glögg-tiden :) Så jeg tænkte det var på tide at afprøve nogle af mine pinnede ideer på Pinterest.



Det sorte strygestof/vinyl er fra Hobbygaarden i Kaas, mens det pink glimmer er fra Stof & stil.

– Dette indlæg indeholder affiliate links

tirsdag den 13. marts 2018

Postkassestickers

– Dette indlæg indeholder affiliate links

For mange år siden købte jeg en postkassesticker via Trendsales. En rigtig familie med far, mor og to børn. Idyllen krakkelerede, og faren blev fjernet fra postkassen. Efter han blev forsøgt fjernet, hans skygge blev. Fuldstændig lige som i virkeligheden.


Børnenes far og jeg har et rigtig godt samarbejde, og vi står i den grad sammen om at få vores ældste til at trives bedre i skolen. Han har lidt udfordringer, men er heldigvis glad for at gå i skole.


I weekenden fik jeg lavet en ny mand af skiltefolie på min Silhouette Cameo 3 til postkassen, for min kæreste er flyttet hjem til mig/os, så han skulle da lige på postkassen. Jeg kunne ikke finde præcis den samme figur eller skrifttype, men pyt. Vi er alle godt tilfredse med opdateringen af vores postkasse.

– Dette indlæg indeholder affiliate links

mandag den 12. marts 2018

Nye sko til mig

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Når vi om nogle uger får vores lille hund hjem, kommer det til at betyde en masse gåture, og derfor blev jeg nødt til at købe nogle nye sko. Mine gamle (billige) sneakers er slidt helt flade og de er ikke særlig behagelige at gå i mere. Jeg er vild med Hummels sneakers og med lidt google-hjælp fandt jeg sportamoreaoutlet.dk, hvor jeg kun skulle betale 229 kr. pr. par:) I like that! Jeg kom til at bestille to par, for jeg kunne ikke beslutte mig for om det var de lilla eller de turkise, der var pænest. Derfor røg begge med hjem!

Da jeg åbnede æskerne, sad vi i stuen og fik aftenkaffe/te i mine contrast-krus - og mine sko matchede de to krus helt perfekt! Det havde jeg slet ikke tænkt over, men omvendt er det mine to yndlingsfarver: lilla og turkis :)

Støvet lilla (lyng)

Turkis (Petroleum) i dårlig aftenbelysning

Begge par sko virker så rare at gå i, så jeg glæder mig til foråret rigtigt kommer igang. Det er smukt og hyggeligt med snevejret, men nu er vinteren altså slut... Eller det burde den være.. Mathias' vinterjakke har været i stykker et stykke tid, så han har klaret den med flyverdragt og så en tyk trøje under hans softshell, men nu kan hans flyverdragt ikke mere. Der er hul på både knæ og numse, og med det her vejr blev jeg nødt til at købe en ny jakke til ham - og så har jeg et par arvede skibukser lige i hans størrelse.

På Kids-world.dk fandt jeg denne fine Hummel-jakke (ja jeg er vild med Hummels tøj - især deres pigetøj er virkelig fint..), men inden jeg bestilte, smuttede jeg en tur i Ballerup-centret på vej hjem fra arbejde i fredags. Hverken Inter-sport eller Kære Børn havde vinterjakker i str. 122, men i Sportsmaster var jeg heldig, at de havde Hummel jakker sat ned til 399 kr. De havde dog ikke str. 122, men jeg tog chancen og købte en str. 128 - og den er kun lidt for stor, men forhåbentlig kan den så også bruges hele næste vinter:)

Jeg fortryder helt, at jeg ikke også købte den i str. 140 til Oliver... Måske jeg skal køre forbi igen på vej hjem fra arbejde i dag... hmmm.

Mathias blev mega glad for jakken - og det ses næsten ikke at han var ramt af feber igen i fredags - efter bare to dage i skole, for han lå også med feber forrige weekend og helt indtil tirsdag...

– Dette indlæg indeholder affiliate links
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...