torsdag den 26. april 2018

Månedens ide #4 - IKEA hack

– Dette indlæg indeholder affiliate links

I marts renoverede vi vores entre, og nu fik vi endelig købt det bræt, som skulle hæve IKEAs skoskabe til et noget mere eksklusivt udtryk - ideen er selvfølgelig fra Pinterest. Vi købte en limtræshylde, som min kæreste så har skåret til. Vi har ikke selv særlig meget fancy værktøj, men så er det jo heldigt at min far gerne låner sit ud til os :) Med en stiksav og en rystepudser fik min fingernemme kæreste hurtigt savet hylden til i de rigtige mål i selskab med mine drenge, mens jeg havde en lang dag på jobbet.

Jeg havde egentligt udset mig en mere markant træhylde i lidt mørkere og tykkere træ, men i samråd med kæresten blev det denne, og det er super fint.

Til venstre for skoskabene har Mathias en knage til jakker og skoletaske. Oliver har også en knage, men det er ovre ved skohylden og jakkeknagerne. Det er lidt vigtigt, at vi får tingene væk fra gulvet, når vores lille hund tonser rundt og leger med tingene på gulvet :)

De to sorte høje vaser og den røde lysestage er fra kærestens lejlighed, jeg fik kammerstagen i fødselsdagsgave for et par år siden og hjertet i flamingo med en masse nåle/knapper på har Oliver lavet til mig <3


Væggen er lidt for bar og hvid, men jeg har en ide til et lille billede. Måske bliver det for lille til den store væg, men det må tiden vise. Jeg ser frem til weekenden, for jeg er faktisk så heldig at have hele fem fridage i træk, og der skal helt sikkert laves noget kreativt :)

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...