søndag den 13. maj 2018

På tur ud i det blå

De mange dejlige solrige dage har fået os til at tage på impulsive ture ud i det blå. Forrige weekend tog vi først en tur op på møllen, hvor mine bedsteforældre er frivillige medhjælpere. Vi har været der mange gange før, og det er hyggeligt og helt stille og roligt.


Min morfar og min kæreste stod og snakkede, og så fandt vi ud af, at der var stort kræmmermarked i Roskilde. Og med det gode vejr besluttede vi os for at køre derud. Vi havde begge drenge og lille Nougat med.

Vi gik rundt mellem boderne, og begge drenge fik lidt legetøj (og det gjorde kæresten også) - jeg købte to små svampe, som matcher mine store svampe fra Blåvand. De står nu i min altankasse foran huset. De sidste to store fra Blåvand står i jordbærkassen ude i haven.

Jeg trænger vist til at få skiftet blomsterne ud - det må komme på min todo i den kommende uge :)

Vi havde Nougat med på Kræmmermarkedet, og det var mange nye indtryk for hende, men hun klarede det flot. I en af dyrebutikkerne købte vi et nyt halsbånd og en ny sele til hende. Det er et læderhalsbånd med masser af bling, hendes "gamle" halsbånd var af nylon og kløede meget.

Jeg er meget planlæggende af natur, men de her impulsive ture er guld værd. Vi er sammen på en helt anden måde end derhjemme, og så lærer drengene (og hunden) også meget af at komme ud i større menneskemængder.

I torsdags udnyttede vi igen det gode vejr, og efter vi havde afleveret Oliver hos hans far (Mathias var der allerede), kørte vi over på den anden side af Roskilde Fjord. Vi gik en god tur med Nougat i skoven, og endte med at gå langs stranden tilbage til bilen. Nougat og jeg var ude og soppe, og det var mega lækkert. Mine ankler og underben kløede af de mange brændnælder, så det dejlige vand føltes rart mod kløen.




Hvad gør du når solen skinner? Tager du på impulsive ture ud i det blå?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...