tirsdag den 31. juli 2018

Juli 2018

Juli har været en dejlig måned, fyldt med ferie og gode oplevelser. Vi har holdt næsten to ugers ferie i Struer, og vi kom hjem til vores dejlige hus i går aftes. Det føles skønt at være hjemme, og vi slapper bare af og hygger os.

I Legoland fik jeg en dobbelt chokolade frappé, og det er jo lidt spøjst for alle opskrifter jeg har fundet på Frappe indeholder kaffe - og det gjorde denne ikke. Måske det egentlig bare er en dobbelt chokolade milkshake? Pyt, den smagte dejligt!

Min svigerfar har den største og smukkeste hortensia, som jeg er vildt misundelig over. Den flotte lilla hortensia, som jeg for nylig fik af mine forældre, er nemlig død i sommervarmen...

En smuk sommeraften på Holstebro-egnen <3

Jeg er så småt begyndt igen at få de sundere madvaner ind i hverdagen, og det glæder jeg mig faktisk til. Det skal være nemt og hurtigt at være sund, for ellers bliver det for besværligt i en presset hverdag. Jeg håber, at jeg efter ferien kan komme igang med sunde madplaner igen. 

Jeg fik fjernet min ene visdomstand her i juli. Den var kun delvist kommet op, og min tandlæge har i to år snakket om, at der var hul i den, så nu skulle den altså ud. Selve operationen gik bedre end forventet, men jeg havde også frygtet det helt vildt, da jeg aldrig tidligere er blevet så meget som bedøvet.. Jeg havde dog smerter i næsten to uger efter, men nu er alt godt igen.

Næsten to ugers ferie i denne skønne 70'er sag. 

Nougat fik leget med sin far Skipper.


Nougat fik også leget lidt med mor Mille, men hun var lidt skrappere, nok på grund af varmen og det nye kuld hvalpe i maven. Vi glæder os til at se det nye kuld om 5-6 uger. Bliver spændende at se om det er lige så forskelligt, som i Nougats kuld.

Far og datter på mit skød - jeg er i min nyeste sommerkaren og mit lækre sweatshirt

Bremdal har altså bare en lækker strand. Der er lidt sten i vandet, men med clogs til 20 kr. pr. mand gik det fint med at komme i vandet. Campingpladsen er desuden MEGA billig, og jeg tror aldrig, at jeg har holdt så billig en sommerferie før. Nu var vi jo heldige at kunne låne en gratis campingvogn, men det kostede os kun 200 kr. i døgnet for alle fire personer + el. Jeg tror bestemt ikke det er sidste gang vi besøger Bremdal - vi så faktisk også et sommerhus til under 0,6 mio. kr., og det kunne vi godt se mange muligheder i, men det er vores økonomi slet ikke til i øjeblikket. Måske en dag :)

Nougat synes det var mega spændende at se de mange nye ting, og stranden blev grundigt undersøgt. Især de mange østersskaller duftede godt og dem rullede hun sig ofte i, når hun var færdig med at lege med dem. Hun er virkelig en kær og skøn lille hund<3

Jeg er helt klar på, hvad august har at tilbyde. Først og fremmest skal mine sidste 5 feriedage nydes, og det gøres i høj grad med familie og veninder. Har bl.a. en sydate med @fru.aaboe på torsdag, hvor vi skal sy High Low dress by Runi og en anden veninde holder fødselsdag på lørdag. Arbejdsmæssigt bliver der helt sikkert også noget at se til, vi skal bl.a. holde jobsamtaler og så skal jeg ud på en spændende sejltur, som jeg glæder mig helt vildt til. I næste uge skal Oliver på håndboldskole, og det glæder jeg mig rigtig meget til at se hvad Oliver synes om. Snart begynder skolen igen, og det bekymrer jeg mig naturligvis lidt over, for jeg håber sådan at begge drenge kommer til at trives bedre end i sidste skoleår.

Farvel og tak juli, du har været skønnere end skøn!

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

mandag den 30. juli 2018

Olivers bilpude - DIY

Sidste år syede jeg en masse bil-puder lige inden sommerferien, og jeg lavede endda også en DIY vejledning til begge mine puder. For nylig har jeg solgt drengenes autostole og erstattet dem med selepuder. Mathias falder tit i søvn i bilen, og han fik derfor hurtigt min test-pude fra sidste år sat på hans sele. Oliver bad hurtigt om også at få en pude.


Her på Olivers pude har jeg syet en lille lomme. Så kan mobilen ligge deri, mens han sidder og hører musik eller historie på mobilen. Tænker det er nemmere, end at mobilen ligger og roder rundt.

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

søndag den 29. juli 2018

Sommerrabat på te

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Lige nu bager solen ned over hele Danmark, og vi nyder et glas iskold iste med ferskensmag i campingvognen i Struer. Med det varme vejr er der behov for drikkevarer med smag, og i Lidl faldt vi over en god OG billig iste. Derhjemme har jeg en Bodum koldbrygger til iste, og den havde nok været i brug derhjemme.

Billede lånt fra teacup.dk

I hele uge 31 har Teacup 20% på deres hjemmeside, fordi de holder ferielukket. Jeg har derfor straks bestilt for at få fyldt lageret op til de kolde efterårs- og vinteraftener. Men denne gang har jeg også bestilt en istepakke, og den glæder jeg mig til at afprøve. Jeg har fyldt indkøbskurven med forskellige teer, og så har jeg også valgt at prøve deres pakke med 10 teprøver - tror det bliver sjovt at prøve noget andet.


På Pinterest har jeg et Tea Time Board, hvor det er tydeligt at jeg ELSKER te - og måske er det også derfor, at Skønheden og Udyret er min yndlings-disney-film pga. Mrs. Potts og lille Chip.


Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

– Dette indlæg indeholder affiliate links

lørdag den 28. juli 2018

Hvalpeforkælelse - igen

Vores lille hvalp nyder virkelig ferien og at være sammen med os dagen lang. Hun daser med os i varmen, og leger med de østersskaller og krabbeklør, som drengene finder på stranden. Hun nyder vist også at være sammen med sin mor og far igen - hendes mor har dog sat sig i respekt overfor hende, så hun opfører sig ordentlig overfor hende. Hun er nok også lidt mere fintfølende i den her varme - for hun er faktisk med hvalpe igen. Nougat synes, det er sjovt at lege med sin far, men han gider hende ikke rigtig, men han siger heller ikke fra overfor hende, så det bliver en træls leg at se på for os andre, så vi giver indimellem den stakkels Skipper en lille pause fra vores lille pige :)

Nougat <3

Nougats mor Mille

I forbindelse med mine indlæg om at have hund, har Anette fra bloggen Min Servicehund kommenteret et par indlæg. På hendes blog fandt jeg endnu et link til en hvalpe-forkælelses-pakke. Anette har lavet en anmeldelse af pakken fra Oliver, og det kan da godt være jeg skal prøve at ringe og prøve at høre om de stadig har gratis hvalpepakker. Men omvendt er Nougat allerede et halvt år, og hun fungerer super fint på delvist madrester fra os og hvalpetørfoder fra Fakta.


Jeg har brugt en del af min sommerferie på at rydde op i min Facebook gruppe, for der var mange mapper med gammelt stof, ting jeg ikke længere laver og lignende. Der fandt jeg lige dette billede:


Jeg havde helt glemt at jeg for 3 år siden syede en hundekurv :) Dét var altså en sjov udfordring. Den burde uden tvivl have haft sit helt eget indlæg, måske endda med en DIY - men måske det kan komme, hvis nogen ønsker det :)

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

fredag den 27. juli 2018

DIY - inspiration

Jeg holder jo ferie og laver ikke så meget kreativt, men så har jeg tid til at følge med på bloglovin' og få en masse nye ideer. Jeg er for nylig kommet med i fællesskabet af danske mor-bloggere, og der har jeg fået kendskab til Fru Frilda. Hun er en sød kvinde, som blogger om livet som mor samt hendes passion for strik og syning. Hun er begyndt med en artikelserie, hvor andre bloggere viser deres bedste DIY. Hver onsdag kommer der et nyt indlæg i serien, og i august er jeg med :)

Fru Frilda aka Christina har lavet en DIY på en ammekjole, som jeg da helt sikkert ville se nærmere på, hvis jeg nu skulle have barn. Men også hendes DIY på hæklede vatrondeller, ville jeg gerne prøve (men jeg mangler stadig at lære at hækle.... haha).

Hvis I mangler ny inspiration, vil jeg anbefale jer at kigge med hos Christina, for jeg tør godt love jer masser af inspiration, både fra hende selv og fra alle de bloggere, som har sagt ja til at deltage i hendes DIY-serie :)


Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

torsdag den 26. juli 2018

Ferielæsning

– Dette indlæg indeholder affiliate links

For mig er ferietid lig med læsetid. Jeg elsker at læse og har altid læst meget, især på de tre ugers sommerferie i Italien som barn. Jeg læste og læste og læste. Når jeg var færdig med min egen stak bøger, gik jeg i gang med min mors bøger (mest sukkersøde Danielle Steel romaner), så min fars og til sidst min brors bogstak (indeholdt gerne krigsromaner af Chris Ryan). Jeg kunne nå mange bøger på sådan en ferie. Som mor (og især som alenemor) er det mere begrænset, hvor meget jeg kan nå at få læst. I år har jeg kæresten med og vi besøger hans familie de fleste dage. Når han hygger med sin far og lillebror, og mine drenge ser tv, har jeg læst eller broderet. Indtil videre er jeg i gang med bog nr. 3 - Løvetæmmeren.
.
Sidste år gik jeg i gang med at genlæse Camilla Läckbergs bøger, og nu er jeg så endelig nået til bog nr. 9. Nr. 10 er udkommet, så den må jeg vist snart have fat i - tror ikke jeg kan vente helt til jul... I fødselsdagsgave fik jeg den øverste bog, og den glæder jeg mig til at læse - jeg har fået den af min veninde, og hendes anbefalede bøger plejer at være gode :)

Vi har også en masse bøger med til drengene. Oliver er lidt bagud med læsningen, så det er vigtigt, vi holder læsningen ved lige. Mathias er kun lige gået ud af 0. klasse, men han vil rigtig gerne læse, så vi har også lånt en par af de nemmeste bøger - og han er godt nok sej! Han kan faktisk næsten stave sig igennem Olivers bøger.... Jeg håber sådan at min læselyst kan smitte lidt af på drengene, og jeg prøver at finde lidt hyggestunder i skyggen i de her varme varme dage.

Nå, men drengene er ved at være utålmodige, så jeg må hellere skifte til badetøj og tage dem med ned på stranden. De elsker at bade, og i dag kan de fange krabber med dere nyindkøbte fiskenet - sikke stor glæde et 20-kroners net kan gøre :) Håber også I nyder sommeren.

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

– Dette indlæg indeholder affiliate links

tirsdag den 24. juli 2018

Sommerferien #1

Den første uge af min velfortjente og yderst tiltrængte sommerferie er nu gået. Vi er kommet godt ned i gear, slapper af, hygger os og vi laver kun lidt hver dag. Ungerne hygger sig på legepladsen, de hopper på hoppepuden og de skændes. For hulan, hvor de kan skændes og slås. Vi kæmper virkelig en sej kamp for at komme de mange søskende-uenigheder til livs. Det er lidt et skridt frem og to skridt tilbage, men det overskygger heldigvis ikke ferien og det gode humør.


Vi er kørt til Jylland, hvor vores første stop var frokost i Horsens. Eller i udkanten af Horsens, hvor min gode Århus-veninde er flyttet ned tidligere på året. Vi hyggede os i et par timer med frokost, legepladsbesøg og kage, inden vi sagde farvel og kørte nordpå. I Holstebro gjorde vi stop hos svigerfar, som serverede aftensmad for os. Frikadeller og kold kartoffelsalat - og det vakte virkelig mange minder frem, for det har vi fået den første ferieaften i hele min barndom. Efter maden kørte vi til Struer, hvor min svigerfar og svoger satte campingvognen op for os. Det er en 40 år gammel vogn, men den er virkelig fin (altså lige pånær de brune og orange farver, som ikke lige falder i min smag haha).

Drengene og jeg var med min svoger en tur på Hjerl Hede, som er et stort frilandsmuseum. Vi så de gamle bygninger, og flere steder var der levendegørelse i form af udklædte mennesker, som arbejdede og fortalte om hvordan det foregik den gang for længe siden. Drengene ville gerne ind og bage fletbrød hos bageren, men billetten skulle havde været købt inden kl.13.30 (tror jeg), og det havde vi ikke lige fået undersøgt, så der var lidt krise. Når vi kommer hjem til hus og ovn igen, har jeg lovet vi prøver at bage vores eget fletbrød - der må findes nogle opskrifter vi kan bruge.. Mathias stod og så nogle andre børn flette, og han sagde at man skal have seks klumper dej - jeg føler mig lidt udfordret, men mon ikke YouTube/Pinterest kan hjælpe mig på vej?




Vi (eller det vil sige kun drengene) har været i fjorden flere gange. De synes det er fantastisk og elsker vand. De har fundet krabber i alle størrelser og en masse smukke østers. Nogle af dem får lov at komme med hjem, andre smider vi ud i vandet igen.


I campingvognen er der to gasblus, og det gør selvfølgelig madlavningen en smule begrænset. Det er noget jeg er ved at have lært, for sådan var det også i Silkeborg i 2015, i Weissenhäuser i 2016 og i Italien sidste sommer. Pasta med tomatsauce og revet ost er heldigvis et mega hit hos mine drenge. Og madpandekager er også en sikker vinder. Derudover har vi grillet hos både min svoger og min svigerfar, så vi lider absolut ingen nød haha :)


Vi har også brugt en dag i Legoland, og det er så 4. år i træk, vi er i Legoland. Så ungerne er sgu egentlig ret godt forkælede på dét punkt! Denne gang havde de Lego-chokolade, og det vil jeg da prøve, for jeg har én af Legos isterningeforme i silikone, så den kan sikkert også bruges til chokolade :) I sommeren 2015 var det min første ferie som fraskilt, og jeg kan godt huske, at turen i Legoland ikke var specielt hyggeligt. Ungerne teede sig og hørte på ingen måde efter, hverken efter mig eller mine forældre. Det er heldigvis blevet meget bedre, men der er stadig et godt stykke vej! Alle fire år har jeg taget billeder af drengene i skattekisten i piratområdet, og i år var ingen undtagelse :) Billedet fra 2015 kan ses her - og nøj hvor er der bare sket meget! Altså det er stadig kropumuligt at få et billede, hvor de begge kigger på mig samtidig, men det har vel også en smule charme :)


Vi har virkelig nydt vores første uges ferie, og planerne for de næste to uger indeholder nogle småture, men ellers bare afslapning, badning og hygge. Og nu hvor den danske sommer viser sig for absolut allerbedste side, er vi meget glade for at havde valgt dejlige Danmark som destinationen for året sommerferie :)

fredag den 20. juli 2018

Plantageejeren

Jeg har i de forgangne to uger plukket næsten 2,5 kg hindbær fra haven. Jeg har så mange buske, at det nærmest er en helt plantage. De mange, mange buske bugner af bær i øjeblikket, så jeg har frosset en del ned, og nu har jeg så lavet en portion hindbærmarmelade. Jeg havde ca. 860 g bær og tilsatte 430 g sukker og et drys vaniljepulver. Koge koge koge, og så var der frisk og lækker marmelade med god smag af hindbær.


Det blev til 3 små glas fra Ikea og et halvt rødbedeglas. Det ene glas blev brugt som værtindegave, da vi forleden besøgte min barndomsveninde i Horsens. Hun fik også et glas af syrensukkeret, jeg lavede i juni. 

torsdag den 19. juli 2018

Upcyling af dåbskjole

Nu tror du sikkert, at jeg har lavet noget ud af en lang hvid babykjole, men det har jeg ikke. Med dåbskjole mener jeg den pink blomstrede kjole, jeg syede til mig til min nieces dåb for knap 3 år siden. Du kan se den her. Jeg har ikke brugt den i lang tid, for halsåbningen irriterer mig. Den vender ligesom vrangen ud, og det er bare ikke pænt. Jeg havde helt glemt det, og derfor havde jeg for nylig kjolen på. Men så fik jeg ideen om at upcycle og ændre kjolen til et helt andet look. Jeg brugte mit top-mønster og lagde ovenpå kjolen, og ret hurtigt fik jeg syet coverlock kanter på i hals og ærmeåbningerne, og nu har jeg en sommerkjole. Vipti vupti, og den er straks smidt i sommerferie-kufferten - er sikker på den er meget mere brugbar end før:)


onsdag den 18. juli 2018

Månedens ide #8 - små godbidder

– Dette indlæg indeholder affiliate links

På Pinterest er jeg flere gange faldet over "3 ingredient fudge cups", og det lød da bare for lækkert. Nutella i små bidder - mums, siger chokoladeelskeren :) Samtidig tænkte jeg, at det kunne være sjovt at lave i en endnu sundere version, som forhåbentlig ikke smagte "sundt".


Mine ingredienser (7 hjerter):

1 dl. Proteinella (jeg brugte duo swirl)
1/4 dl kokosolie (smeltet)
2 spsk. Bodylab zerotopping (jeg har en 'gammel'  med pancaketopping/ahornsirup, men tænker den saltede karamel vil være god i stedet for)

Alle ingredienser blev rørt godt sammen - det var nemt fordi det er så varmt at tingene bare er flydende helt af sig selv for tiden :) Og så kom det i en silikoneform til chokolade.


De kom på køl og blev fastere. Grundet det varme sommervejr smelter de ret hurtigt, når de kommer ud af køleskabet. Næste gang tror jeg at jeg vil støbe en chokoladeskal af 80% mørk chokolade, og så fylde fudgen i. En eller to bidder er nok, og de er dejlig søde, selvom de er sukkerfrie og lavet af proteinholdige produkter. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver dem - mums siger jeg bare :)


Grundet den bløde masse, blev finishen ikke helt god, når jeg tog dem ud af silikoneformen, men smagen var der ikke noget galt med :)

– Dette indlæg indeholder affiliate links

tirsdag den 17. juli 2018

Sommerferie og nyt tøj

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Endelig er det blevet min tur til sommerferie, og den har virkelig været ventet i et godt stykke tid. Arbejdet har været travlt og en smule stressende, så 3 uger væk fra kontoret er bare skønt! I søndags havde jeg et par timer med alene-tid, inden drengene kom hjem fra deres far. Det betød at jeg fik syet noget mere sommertøj færdigt til mig selv :)

Sommertop til mig selv.
Mønster er mit eget
Stof fra stof&stil - købt sidste år (tror jeg)
Toppen blev klippet sidste år, og er den første top klippet efter mit endelige, tilrettede mønster. De to første toppe i kampen om et godt mønster kan ses her og jeg har nået at sy to andre i mellemtiden (her)

Mønster: tilrettet Karen-kjole summer-edition :)
Stof fra Stof&stil (sidste år tror jeg)
Jeg synes den er lidt natkjoleagtigt med den sarte farve, men mon ikke den vinder, når den først kommer på? Eller hvad syns du?



Hvis du selv har lyst til at sy en Karen-kjole har Stofgiganten 15 % på hele din ordre til og med uge 30 (ordrer sendes først mandag i uge 31). Jeg overvejer at finde noget stof til mit nye mønster på "high low dress" fra Made by Runi, og flere af mønstrene fra Made by Runi frister også lidt.. Uh det bliver svært at begrænse sig!

Drengene har også fået nyt tøj her op til ferien. Først sending fra Kids-world var med 4 kortærmede skjorter - 2 til hver. De hvide skjorter fra Me Too er så fine og med en butterfly til at sætte fast i øverste knap - passer perfekt til mine to 'pyntesyge' drenge haha :)


Den mørkeblå skjorte fra Minymo skuffede mig fælt. Altså den er blød og lækker og så fin kvalitet, men størrelsen er jo helt væk. Min knap 7-årige søn kunne ikke passe str. 134 (9 år), og han bruger normalt str. 116-122. Så de to blå skjorter ryger retur til Esbjerg. Heldigvis kan man supernemt og billigt købe en returlabel inde på Kids-worlds hjemmeside. Det koster 29,95 kr., og hvis du sender pakker bare en gang imellem, ved du at det er en god pris :)
Har du prøvet Minymos tøj? Har du haft samme erfaring som mig, eller har jeg bare været uheldig med størrelserne på skjorten her?

Anden sending fra Kids-world (hurra for gratis fragt :)) er en stak Hummel t-shirts, da jeg i lørdags fik en mail med 40% på diverse Hummel tøj - og jeg har jo før nævnt at jeg er en sucker for Hummel! :)


– Dette indlæg indeholder affiliate links

mandag den 16. juli 2018

Kreativ mor-blogger

Jeg begyndte jo egentlig bloggen for næsten 7 år siden for at have en platform at dele mine mange kreative tanker, ideer og projekter på. Langsomt har børnene sneget sig mere og mere ind på bloggen, og flere og flere af de kreative projekter er til eller med børnene. Så jeg er ikke kun kreativ blogger, men i høj grad også mor-blogger. Og derfor er jeg blevet en del af danske mor-bloggere - du kan se listen lige her. Jeg er i fint selskab med både Maria (http://slinkypiinky.dk/) og Lena (https://bywarberg.dk/) som jeg begge har fulgt med hos længe.


Min blog er hovedsaglig min platform til at dele kreative ideer og tanker om hverdagen med delebørn. Livet er ikke lutter lagkage, men det er ofte de gode ting jeg deler. Det er svært at få sat ord på alle de svære ting. Problemer med skolen, tanker om diagnoser, fremtiden. Den svære anden kærlighed, forskelligheder og alt det andet. Men måske hvis der kommer mere ro på, kan det være de svære emner pludselig dukker op.

Lille Nougat nyder sgu livet :)

Bloggen er mit fritidsprojekt, og jeg har ingen planer om at drive det videre. Jeg egner mig ikke til at gå hjemme på fuldtid, det erfarede jeg i høj grad, da jeg gik ledig 3 måneder i 2015. Men derfor vil jeg da gerne tjene lidt på min blog, og derfor er jeg en del af Partner-ads, hvor jeg har affiliate links. Hvis du klikker og køber noget via et af mine affiliate links, får jeg en lille procentdel af købet. Prisen er uændret for dig. Jeg linker kun til projekter, jeg selv har eller vil købe. Jeg laver kun affiliate links, når det giver mening og passer ind på bloggen. Jeg linker lige så gerne til andre butikker, hvor jeg har købt mine materialer og lignende.


I de 7 år jeg snart har blogget, har jeg lært det ved learning-by-doing og ved at læse blogindlæg fundet via google. Det hele har været en jungle for mig, og jeg har manglet en vejledning eller bog til at gøre bloggen mest muligt attraktiv, skille sig ud og måske tjene lidt lommepenge herpå. Den bog er nu udkommet og den kan virkelig anbefales! Den kan købes her, og ja det er et affiliate link :)



Jeg tænker meget over indlæggene, og på hvordan jeg bedst muligt får fremstillet mine ideer og tanker, så andre kan bruge dem eller lære af dem. Det er en læringsproces, som nok aldrig ender. Jeg elsker at lære nyt og at udvikle mig, men hidtil har mit fokus været på det kreative, og nu vil jeg så gerne lære lidt mere om teknikken bag. Men først og fremmest vil jeg nu holde en velfortjent sommerferie med mine drenge, som i går kom hjem efter to ugers ferie med deres far og hans kæreste. Der kommer ikke til at være stille på bloggen, for jeg har en masse ideer og projekter, som jeg nu endelig har tid til at få vist frem :)

fredag den 13. juli 2018

Lys i mørket #2

I weekenden kom mine forældre og hjalp med vores projekt lys i haven. Mens min far gik i gang med at save brædderne til i den rette længde, læssede min mor og jeg traileren og kørte på lossepladsen. Jeg elsker følelsen af at få ryddet op og tømt ud, og så var det jo nemt med en trailer, ellers havde vi nok måtte køre en del gange... 



Min nabo kom og lavede elarbejdet, og så kunne vi (og dermed mener jeg naturligvis min kæreste og min far) sætte brædderne op og så skære huller, hvor jeg ønskede lamperne. Min far kom også forbi nogle timer søndag og igen mandag, og så var han færdig. Eller vi mangler lige en liste øverst på facaden, men det bliver efter ferien.

I tirsdag arbejdede jeg hjemmefra, da jeg havde en tandlægetid - min visdomstand skulle opereres ud (av for søren siger jeg bare...). Men det var ret så belejligt for så kom min nabo og lavede det sidste el-arbejde, og NU har vi simpelthen lys i haven. Det er SÅ lækkert og jeg er helt sikker på, at det kommer vi til at bruge en del :)




Når listerne engang er kommet op, skal træet males i samme naturfarve som resten af facaden - men det bliver som sagt først engang efter ferien. Og hvis vi ikke når at male i år, når vi det nok næste år :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...