fredag den 3. august 2018

Nougat

Vores lille søde Nougat er blevet ½ år, og tænk at vi allerede har haft hende i 4 måneder. Det er ligesom med babyer, tiden flyver afsted! Haha :) Hun har sgu vundet vores hjerter - og selv min mor, som ikke er så glad for dyr, er ved at forelske sig i hende :)

I juli måneds Bullerbox fik vi denne hunde-kage med, og den fik hun til at fejre sig selv med :)


Hun var lidt skeptisk, men nysgerrigheden tog hurtigt over.


Hun skyndte sig væk med den - ikke for at spise den, men for at begrave den i et af hendes mange huller. Da hun så, jeg havde opdaget hende, flygtede hun med den ind i soveværelset. Der gemte hun den i en trøje under sengen, men det fik jeg hende også til at ændre :) Nu ligger den bag vores brombærbusk - forhåbentlig vil hun spise den på et tidspunkt :)

Tosset men ret så dejlig hund :)

Hendes mor er med hvalpe igen (med samme far som Nougat), og min kæreste joker med vi skal have en ny hvalp, men jeg tænker én er rigeligt. En ekstra hund ville måske gøre det nemmere for Nougat at være alene hjemme, ikke fordi hun laver ballade, men hun piver vist en del. Men jeg tænker det er noget hun skal lære efterhånden - hun har bare været 'heldig' ikke at skulle være så meget alene de første 4 måneder, hvilket selvfølgelig er lidt af en ulempe, fordi hun så ikke har lært det og føler vi forlader hende for evigt...  :)

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...