onsdag den 1. august 2018

Sommerferien #2

I vores anden ferieuge brugte vi også en masse tid sammen med svigerfamilien. Vi besøgte bl.a. svigerfar på hans arbejde, og drengene fik lov at køre i gummiged med ham. De hyggede sig og syntes det var mega fedt. Jeg er fuld af respekt overfor min svigerfar, som virkelig har taget mine drenge til sig og virkelig gør meget for dem - det var nemlig hans forslag at besøge ham på jobbet.


Mens drengene hyggede sig i gummigeden, fik Nougat lov til at løbe op og ned af jordbunkerne...

.. og løbe i det høje græs. Hun elskede det!

Vi var også en tur til Vikingemarked på Spøttrup Borg - det var dog næsten for varmt, så vi blev ikke så længe. Drengene var vilde med de mange våben lavet ud af træ, men deres lommepenge blev brugt i Legoland og vi købte derfor intet. Jeg var dog vild med nogle armbrøster, som skød med korkpropper :) Og min svoger købte en vildt lækker flaske skov-mjød lavet med skov-honning.

Vi nåede at se det store slag om borgen, og så fik drengene (og alle andre børn) lov til at komme ud og slås med de udklædte krigere.

De sloges bare med gummirør, mens det rigtige slag var med mere rigtige våben.

Vi nød virkelig fjorden og den smukke udsigt og natur.

Vi nåede også at få en tur på svigerfars ene hest, og det syntes drengene var sjovt. Eller til sidst på turen (som kun foregik i skridt) tog hesten lige et drej, som gjorde at Oliver mistede balancen og så fik han hevet Mathias med ned. Oliver landede nederst, og da han først lige kom ud af den værste choktilstand, synes han, at hans store blå mærke på hoften var sejt! Lillebror tog faldet helt uden brok/ballade - det er sgu lidt skægt, så forskellige de to drenge er! Haha :)

Jeg fik også selv en tur på hest, men jeg kunne godt mærke, at hesten er ret ilter og ikke vant til at blive redet så ofte. Jeg havde slet ikke kontrol over hende, men mine tåspliter-sandaler var heller ikke den optimale beklædning - heldigvis holdt min kæreste godt fat i hesten hele turen. Men det fik mig til at savne ridningen, jeg red fra jeg var 9 år og 5-6 år frem. Jeg elskede det for hyggens skyld og samværdet med hestene - jeg havde ingen konkurrencegener/ønsker overhovedet. 

Selvom de kan være stride, elsker jeg dem sgu højt! Dejlige drenge!

Første del af vores ferie kan læses her.

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...