torsdag den 11. oktober 2018

Julekalendere 2018

– Dette indlæg indeholder affiliate links

I går læste jeg, at TV2 sender hele 4 julekalendere i år, og alle er genudsendelser. Jeg synes både "Ludvig og Julemanden" og "Tvillingerne og julemanden" er gode, dog tror jeg at sidstnævnte bliver vist på drengenes skole lige som de tidligere år, så børnene ikke skal blive for længe oppe om aftenen. I år tror jeg, at jeg må følge med i The Julekalender, det er længe siden jeg har set den - men håber stadig at Juletestamentet snart bliver vist!

DR sender 7 julekalendere, der tror jeg så kun det bliver den nye "Theo og den magiske talisman" jeg kommer til at se. Jeg håber, at det bliver en drengene og jeg kan se i fællesskab. Elsker bare julen og at hygge med julekalender sammen <3

Jeg har faktisk allerede købt TO julekalendere! Først var det en HAMA perlejulekalender til Mathias, da jeg forleden shoppede perler hjem fra Hobbyshoppen. Og senest har jeg købt en julekalender fra Børns Vilkår af Oliver. Klassens forældreråd har besluttet at begynde en opsparing i klassen, og hvert barn har fået 5 kalendere. Oliver har solgt de tre, og forhåbentlig bliver de sidste to solgt i de kommende dage hos hans far.


Oliver har de sidste mange (3?) år haft en LEGO julekalender, og det tænker jeg også han skal have i år. (Den ser også fin ud, selvom et par af figurerne da vist er gengangere...) Det har altid været mere svært med Mathias, for han er bare glad for hvad han har fået, men glæden er ofte kortvarrig. Oliver har altid bare været besat af LEGO, så det har været nemt. Med Mathias har vi både prøvet Playmobil kalender, modellervoks kalender og i år bliver det så med perler. Jeg håber den i år vil vække større glæde end de andre år:)

Jeg elsker altså julen, og selvom jeg faktisk plejer at blive forkælet af mine forældre enten med adventsgaver eller en jule-hygge-gavepose, så har jeg indimellem også købt en pakkekalender til mig selv. Jeg har to gange købt te-julekalender hos Teacup, og det har været så hyggeligt med en masse ny te. I år overvejer jeg enten en adventskalender fra Teacup eller en lækker chokoladejulekalender. Måske en fra Lindt, som jeg faldt over i et nyhedsbrev fra Kaffekapslen. Hos Kaffekapslen så jeg også en julekalender med 24 forskellige kapsler til Dolce Gusto, og det synes jeg er en ret så sjov ide (altså bortset fra jeg ikke kan lide kaffe.. :)).

Har du købt nogle julekalendere i år  - eller overvejer du hvad du skal vælge?

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

– Dette indlæg indeholder affiliate links

2 kommentarer:

  1. Som barn fik jeg pakkekalender. Hver eller hveranden dag. Og så havde vi ulandskalenderen og den fra tv2. Og så var der en masse gratis. Som voksen har jeg fået en skrabejulekalender. Nu hvor jeg selv er blevet mor(2 drenge på 3 og 4 år) har vi haft en pakkekalebder til hver. Sidste år tilføjede mormor en bogkalender med 24 disney bøger. Den genbruger vi i år. Og vi skal lige som sidste år have en ulandskalender. Så må vivse hvilken julekalender på DR der fanger drengene(og deres forældre😊)
    Som barn fik jeg ikke chokoladekalendre og drengene fik først en sidste år af farmor. Det gentaget sig jo nok 😊.
    Elsker som dig hyggen ved jul men har da aldrig tænkt på jeg også skulle have en julekalender.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en god ide med 24 Disney bøger :) Synes da bestemt du også har fortjent en pakkekalender - glæder mig til at høre hvad du finder til dig selv :) kh Pia

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...