mandag den 26. november 2018

Så er julen i gang

– Dette indlæg indeholder affiliate links

I min familie begynder julen altid med juletræsfesten på min fars arbejde, og det var i lørdags. Det var som altid mega hyggeligt. Først var der æbleskiver, dans om juletræet, så underholdning ved Eventyrteatret og til sidst åbnede julemandens værksteder.

Jeg havde min nyeste Karen-kjole på, nemlig min jule-Karen, som jeg syede i efterårsferien. Stoffet er fra Stofgiganten, og du kan se det lige her
 
Træet er kæmpe stort, men så var der jo også plads til de mange, mange børn og voksne, da vi dansede rundt om træet. Jeg tror vi dansede til 4-5 sange, og der kommer julestemningen virkelig over mig. Klassikeren er Boogie-Woogie, som er lavet om til en juleversion. "åååååhhh jule-boogie-woogie..." og "..så tager vi julemaven frem.." og "... så tager vi julemanden frem...". 

Der var to værksteder i år, og det ene var pynt din egen skumfidus. Der var en kiks, en skumfidus og en lakrids på hver tallerken, og så var der glasur og masser af pynt. Det var en nem og hurtigt aktivitet med børnene. Ingen af mine drenge kan lide skumfiduser eller lakrids, så mormor fik lakridserne og så spiste de ellers pynt og kiks, hahaha...

Mathias med hans kreation.

Oliver med hans skumfidus.

Det andet værksted var figurer af foam clay, og jeg bliver lige vild hvert år, det er med, for det er et fantastisk materiale. Det klistrer uden at fedte, og så er det mega nemt at forme, selv for de mindste børn. Der var to vatkugler og lidt forskelligt foam clay, lidt øjne og piberensere på hver pølsebakke ("portionsanrettet" på forhånd til alle børn). Og så var der et par billeder med inspiration. Oliver og jeg fik i fællesskab lavet en isbjørn og Rudolf. Jeg har faktisk foreslået min mor at komme foam clay i børnenes pakkekalendre, men jeg ved ikke om hun har gjort det. Hvis det ikke var fordi jeg lige har bestilt perler for 500 kr., havde jeg nok udnyttet at der hos CC Hobby i dag er 30 % på alt (brug koden BLACK1830) og havde købt nogle forskellige farver clay, for jeg har masser af vatkugler liggende indkøbt for længe siden til andre projekter. Ungerne synes alle fire at det var et sjovt projekt, så det ville uden tvivl være et hit, hvis jeg havde det i mit sortiment herhjemme... :)
 
Det obligatoriske julebillede foran de små juletræer <3 Vi får også altid taget et billede, hvor drengene sidder på hvert af julemandens knæ, men julemanden vil altid vinke, så jeg får en masse billeder med vinkende "spøgelses"-hænder.. Derfor er jeg gået over til at tage billederne foran de små juletræer - måske jeg skal få bestilt et par kopier snarest, så jeg rent faktisk når at lave og sende julekort i år.

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...