mandag den 10. december 2018

Æbleglögg og æbleskiver

– Dette indlæg indeholder affiliate links

I går var det 2. søndag i advent, og dagen begyndte som altid med at kæresten og jeg åbnede vores adventspakker. Jeg indrømmer gerne, at jeg (eller vi) er ret så forkælede af mine forældre, men vi værdsætter det og tager det ikke bare for givet! Derefter kørte jeg til Hundested og spillede stævne med mine søde U7-børn. Det var hyggeligt, men også lidt hårdt, for de søde børn har fået lidt julekuller, som må have sat sig på hørelsen... hmmm... :)

Hjemme igen, har kæresten og jeg bare hygget. Jeg har lavet to slags konfekt, klippet nogle julegaver og så har jeg lavet æbleglögg. Jeg ville have brugt Biancas opskrift, men så havde jeg hverken hel kanel eller hele nelliker. I stedet for fandt jeg en lille pose glögg krydderi fra min tejulekalender for et par år siden (ups...)

Jeg tog udgangspunkt i Biancas opskrift og brugte 3 dl æblejuice, ½ appelsin i skiver samt posen med glögg krydderier. Det blev kogt op og stod så og trak et par timer, inden den blev siet og varmet op med en flaske hvidvin samt lidt mandler og rosiner, som havde ligget i mine nye blodappelsin Cointreau. Næste gang vil jeg nok bruge lidt mere æblejuice, måske 5 dl i alt, for det fordampede en del (eller måske skal jeg bare koge med låg næste gang).



Vi fik glögg og æbleskiver, mens vi så Vikings. Anden del af sæson 5 er endelig tilgængelig på HBO, men vi ser lige første del for at catche op på hvor vi er. Hvilken serie ser du lige nu? Eller følger du med i en af de mange julekalendre?
I aften er der ingen tvivl om at vi skal se Danmarks EM kamp i damehåndbold, vi er trods alt en vaskeægte håndboldfamilie :) Kom så Danmark!

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram
– Dette indlæg indeholder affiliate links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...