søndag den 30. december 2018

Månedens ide #13 - jule-lysestage

– Delvist sponsoreret af CC Hobby (materialer med * er sponsoreret)

Jeg kan se, at jeg har glemt at lave månedens ide i november, men jeg er heldigvis én foran, så det går vist :) Min plan er at fortsætte med det i 2019, så jeg får afprøvet nogle af de mange, mange ideer, som jeg pinner på min Pinterest profil. Er du god til at afprøvet de ideer, du pinner?

Materialer:
Et tomt rent glas (mine er fra Faktas billige tomatsauce - dem bruger vi heldigvis en del af herhjemme)
Kunstig sne
Evt. nogle vatkugler
En almindelig papirclips
En julekugle
Filt (jeg har brugt noget tykt hvid med glimmer, købt i Panduro for nogle år siden og det ser ud til at være udgået)
Smalt satinbånd (3 mm)
Lysmanchet til stagelys *
Limpistol og masser af lim :)

Klip en cirkel i filt - jeg fandt et krus i skabet, som passede perfekt med låget.
Derefter skal der klippes et hul midt i filtcirklen, hullet skal passe til lysmanchetten.

Først limes filt cirklen på låget med limpistol, og derefter limes lysmanchetten på i midten. Satinbåndet limes på på fire punkter på kanten af låget, og der bindes en knude og en flot sløjfe.

På bunden af låget sættes en stor klat lim fra limspistolen, og en let åbnet papirsclips sættes fast i limen. Clipsen kan lukkes sammen, når limen er tørret.


Der hældes kunstig sne og evt. nogle vatkugler (snebolde) i bunden af glasset, og der hænges en kugle på clipsen. Jeg har lavet to glas, et i rød og et i lilla - kuglerne købte jeg efter sidste jul, hvor der var masser af tilbud på alle julevarerne, men jeg har bare ikke fået fuldført ideen før nu. 




Jeg ville rigtig gerne have lavet en flot lyserød version, både fordi det er sådan den ser ud på Pinterest, men også fordi min søde svigerinde er vild med lyserød - men jeg har bare ikke fundet en flot lyserød kugle. 

Jeg tror, at jeg næste jul må have det ene glas med ind på jobbet (dog med et LED lys i, da vi ikke må have levende lys på kontoret) - for det pynter bare SÅ fint. Hvad syns du om min lille lys-dekoration?

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

– Dette indlæg indeholder affiliate links 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...