søndag den 20. januar 2019

Jule-forkælet #3 - julegaverne

– Dette indlæg indeholder affiliate links

I juleferien var jeg et smut i Jylland, og da jeg lå i sengen om aftenen, kom jeg pludselig i tanke om min sidste kalendergave! Jeg forstår ikke jeg kunne glemme det, for det er simpelthen så fint og så meget mig. Min mor kender mig altså virkelig godt! Jeg fik nemlig et fint tørklæde i min yndlingsfarve, nemlig lilla - og så med små grå/sølv stjerner på. Det vil være perfekt til en ensfarvet grå kjole, men den jeg har, har en grim skjold på det ene ærme :( Jeg har derfor længe tænkt på at sy en ensfarvet Karen i grå jersey - det må skrive på min todo liste for i år :)

Udover mine 24 pakkekalendergaver er jeg også blev forkælet med de dejligste julegaver.

Min svigerinde stod for årets gave fra drengene til mig - er simpelthen så heldig med så dejlig en familie, som hjælper mine drenge med at sørge for gaver til mig. Jeg har fået de her fem skønne billeder - jeg har ikke hængt dem op endnu, da jeg ikke helt kan beslutte mig for, hvor de skal hænge. 

Et par fine lilla allergivenlige øreringe fra mine forældre.

Et smukt håndlavet filthjerte fra Oliver, en lille 9x9 cm tallerken i det fineste muselmalede porcelæn. En vandfast mascara fra Nilens Jord, og ikke mindst et cocktail gavekort fra mine onkler, moster og tante. Jeg er egentlig ikke på gave med sidstnævnte, men da jeg pludselig skulle holde juleaften med dem (og mine forældre & bedsteforældre) forkælede de mig med en lille ting. Det pludselige bestod i, at jeg skulle have holdt jul med kæresten og hans familie, men da han kort før jul blev omklassificeret til ekskæreste, valgte jeg ret naturligt at holde jul med min egen familie (og mine drenge var heldigvis hos deres far).

Min mormor og morfar gav mig nogle nye frokosttallerkner - der er tyndet kraftigt ud i dem jeg købte i 2004, da jeg flyttede hjemmefra, så jeg trængte til lidt flere :) Til min fødselsdag (om tre uger) står dybe tallerkner og middagstallerkner på ønskesedlen - når vi har vores månedlige familieaften, spiser nogle af plastik-campingtallerkner hos mig haha :)

Mine forældre gav mig også et nyt strygejern, og det har længe været SÅ tiltrængt. Jeg kan næsten ikke vente til jeg forhåbentlig meget snart skal stryge mit igangværende patchwork-senge/hyggetæppe :) Det kommer jo til at gå som en leg.

Af min bror, svigerinde og niecer fik jeg denne skønne store nisse, og jeg glæder mig SÅ MEGET til den skal pynte til jul. Det er den store version, og den er jeg rigtig glad for <3

Mathias havde også lavet gaver til mig i SFO, men han kunne ikke vente til jul (måske fordi vi ikke holdt jul sammen). Men jeg fik både bordskåner og et par fine øreringe.

Fik du nogle dejlige gaver? 

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram
– Dette indlæg indeholder affiliate links

2 kommentarer:

  1. Skønne gaver du har fået.
    Det er kedeligt at kæresten er blevet til ex.
    Håber du har det godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lidt ærgerligt, men sådan går det nogengange. Jeg har det rigtig godt ;)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...