fredag den 8. februar 2019

Månedens ide #14 - single & looking

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Et af livets store spørgsmål er, hvor i alverden de mange sokker bliver af. Jeg har en kæmpe bunke af enlige sokker - altså drengenes sokker, ikke mine. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de formår at smide så mange sokker væk! Har I det på samme måde?

Denne ide har jeg haft meget, meget længe, netop på grund af den store mængde enlige sokker. Jeg faldt for noget lækkert træ i Bauhaus, men det var et ret dyrt stykke træ (men der ville så nok være til 4 stk....). Men så så jeg dette stykke træ, og nu har det så taget mig en måneds tid at få det lavet færdigt. (Tid og overskud er desværre en mangelvare i øjeblikket...)

Se mine andre ideer til bryggerset/vaskerummet på mit board på Pinterest.


Materialer:

Træplanke - jeg har brugt en granplanke i målene 18 x 300 x 800 mm fra Jem & Fix
Små træklemmer fra Tiger Copenhagen
Hvid skolelim
Sort skiltevinyl

Min far har boret hullerne i planken OG hængt den op for mig. Jeg kan godt selv hænge ting op herhjemme, men ikke når det gælder mine betonvægge.

På min Silhouette Cameo har jeg skåret teksten "Single & Looking", og den er så overført til træplanken med applikationstape. Du kan se her, hvordan du kan lave tekst i Silhouette Softwaren.

Med min patchworklineal (reklamelink) fik jeg målt og afmærket hvor mine klemmer skulle sidde. Mine sidder med 5 cm afstand. De nederste er 5 cm fra nederste kant, mens de øverste har 10 cm op til øverste kant. Klemmerne er limet på med hvid skolelim (reklamelink).


Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...